Frontiers - et "nano-netvaerk" med bred europaeisk gennemslagskraft

23 Okt, 2006, 10:02 BST fra Frontiers and MESA+ Research Institute

ENSCHEDE, Holland, October 23 /PRNewswire/ -- Det europaeiske nanoteknologinetvaerk Frontiers (www.frontiers-eu.org), som Interdisciplinaert Nanoscience Center (iNANO) ved Aarhus Universitet (Danmark) er medlem af, afholder for anden gang årsmøde. Det finder sted den 24-26. oktober på Sicilien. Frontiers, der er et såkaldt Network of Excellence, er et eksempel på et succesfuldt samarbejde sat i vaerk af EU-kommissionen ud fra en målsaetning om at styrke EU's position indenfor nanoteknologi, bioteknologi, og medicin.

"Raekken af deltagere i topklasse er imponerende. Der er ingen tvivl om, at de samler ledende europaeiske organisationer omkring forskningen i nanoteknologi," sagde Ottilia Saxl, Chief Executive Officer fra the Institute of Nanotechnology.

På bare to år har Frontiers samlet ressourcer og viden i ca. 40 forskellige forskningsprojekter blandt 192 forskere fra 12 førende institutter i 8 forskellige EU-lande.

Det nyeste indenfor netvaerket er det unikke "Virtuelle Laboratorium." Det giver nu forskerne mulighed for dagligt at dele/udveksle specialiserede (nano)vaerktøjer og instrumenter.

Mødet på Sicilien vil samtidig markere startskuddet for lanceringen af et europaeisk uddannelsesprogram på kandidatniveau, der vil gøre det muligt for studerende fra Aarhus Universitet at følge fag på 7 af Europas førende uddannelsesinstitutioner indenfor nanovidenskab og omvendt.

Frontiers' helt centrale målsaetning er overordnet europaeisk integrering af forskningen i bionanoteknologi. Denne anvendelsesorienterede teknologi er i sin natur tvaerfaglig, og Frontiers-netvaerket står derfor overfor en kombination af store udfordringer og muligheder. Indenfor det biologiske/medicinske område bidrager nanoteknologien med hidtil ukendte muligheder for at måle og fremstille ting på den størrelsesskala, hvor livets processer foregår; fra bakterie- og celleniveau til planter og mennesker. De forskellige teknikker indenfor håndtering og analyse af den biologiske verden vil få enorm betydning, og de forventes bl.a. at revolutionere sundhedssektoren. Frontiers' strategiske forskningsdagsorden omfatter bl.a. nanomedicin (drug-delivery, tissue engineering, implantater osv.) og analyseteknikker til undersøgelser af ting og processer på nanoniveau.

Hjemmeside: www.inano.dk og www.frontiers-eu.org

KILDE Frontiers and MESA+ Research Institute