Indesit lancerer kampagne til at rette op på potentielt sikkerhedsproblem med tørretumblere

23 Nov, 2015, 20:05 GMT fra Indesit Company

FABRIANO, Italien, November 23, 2015 /PRNewswire/ --

Indesit Company S.p.A lancerede i dag en kampagne for at afhjælpe eventuelle sikkerheds- og kvalitetsproblemer, der er knyttet til enkelte af virksomhedens tidligere produkter. Kampagnen fokuserer på tørretumblere, der er solgt i perioden april 2004 til oktober 2015 under navnene Hotpoint*-Ariston og Indesit.

Efter Whirlpool Corporations opkøb af Indesit i oktober 2014, reviderede Indesit i samarbejde med Whirlpools globale sikkerhedseksperter virksomhedens produktportefølje i overensstemmelse med Whirlpools brancheførende risikostyringssystemer og metoder.

Som led i denne proces, foretog Indesit i 2015 grundige undersøgelser af hændelsesrapporter, der var forbundet med to af virksomhedens produktionsplatforme for tørretumblere. Det medførte, at Indesit efterfølgende gjorde de regulerende myndigheder opmærksomme på problemet. Det blev efter disse drøftelser fastslået, at korrigerende foranstaltninger af de berørte tørretumblere er påkrævet.

Indesit har implementeret de nødvendige justeringer, så det sikres, at fremstillingen af tørretumblere efter oktober 2015 ikke er berørt af problemet. En oplysnings- og service-kampagne er sat i gang for at justere de produkter, der allerede er solgt. Forudsat, at tørretumblerne ikke efterlades uden opsyn under drift, kan forbrugerne fortsat benytte de berørte tørretumblere indtil de justeres gennem oplysnings- og service-kampagnen. Såfremt tørretumblerne efterlades uden opsyn under drift, kan der i sjældne tilfælde opstå risiko for, at overskyggende fnug kan komme i kontakt med varmeelementer og dermed udføre en risiko for brand.

Vi opfordrer alle forbrugere, der er ejere af produkterne Hotpoint-Ariston og Indesit købt mellem april 2004 og oktober 2015, til at besøge hjemmesiden http://www.indesithotpointsafety.com eller kontakte os på 809 09 010

* Whirlpools ejerskab af Hotpoint-produktet solgt i EMEA er ikke tilknyttet Hotpoint-produktet, der sælges i Nord- og Sydamerika.

Indesit Company er et italiensk selskab baseret i Fabriano i Ancona-provinsen. Det er et af de førende europæiske producenter og distributører af større husholdningsapparater (vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner, køleskabe, frysere, komfurer, emhætter, ovne og kogeplader) og markedsleder på markeder såsom Italien, Storbritannien og Rusland. Siden oktober 2014 har Indesit været en del af Whirlpool Corporation Group, der er verdens største husholdningsapparats producent, med en årlig omsætning på 20 milliarder USD, 100.000 ansatte og 70 produktions- og forskningscentre i hele verden siden 2014.

KILDE Indesit Company