Kulturelle perler med stemning fra hansestaden: Hamburg on Tour 2015 skaber begejstring i København

30 Sep, 2015, 11:05 BST fra Hamburg on Tour

HAMBURG, Tyskland, September 30, 2015 /PRNewswire/ --

Under mottoet Hamburg on Tour har hansestaden siden 2014 besøgt forskellige storbyer for at vise hvad den har at byde på: Højdepunkter fra kultur- og storbylivet, som giver en forsmag på, hvilken oplevelse det er at besøge Hamburg. Den 18. og 19. september 2015 var det København, der fik besøg, og arrangementet var på mange måder meget udbytterigt.  

     (Photo: http://photos.prnewswire.com/prnh/20150929/271929 )

Efter i 2014 at have gennemført en vellykket optakt i Wien, indbød hansestaden københavnerne til den 18. og 19. september 2015 personligt at lære storbyen ved Elben at kende under mottoet "Hamburg on Tour". Arrangementet omfattede bymæssige, kulturelle og kreative højdepunkter fra Hamburg, som gav et levende indblik i hansestadens pulserende liv. I to dage kunne københavnerne opleve, hvordan Hamburg lyder af både jazz og rock, med en flimrende, pulserende, men også afslappet atmosfære.

Staden ved Elben udsendte også budskabet på en anden måde - åben over for verden og sympatisk som Hamburg selv: 25 store matrosfigurer, som repræsenterede Hamburg, blev opstillet på forskellige steder i Københavns indre by, og viste vej til en kulørt buket af oplevelser.

 "Danmark er et vigtigt marked for vores by - både med hensyn til erhvervsliv, kultur og turisme", udtaler Thorsten Kausch, der er leder af Hamburg Convention Bureaus, som står for disse arrangementer. "Hamburg on Tour har sammen med sine mange samarbejdspartnere fra Hamborg tegnet et attraktivt og alsidigt billede af Hamborg, og skabt øget opmærksomhed omkring byen. Vi følte os meget velkomne i København, og det langvarige og intensive samarbejde mellem vores byer blev styrket."

Københavnerne modtog tilbuddene fra hansestaden på en åben og positiv måde: Omkring 225.000 personer besøgte arrangementerne på de forskellige steder de blev afholdt, mere end 70.000 fans og interesserede fulgte med via sociale medier, og gennem de lokale medier nåede man ud til mere end 7 millioner danskere.

Her kan man se en film om begivenheden: http://www.dpa-video.com/video/12238012/hamburg-on-tour-in-kopenhagen

Websted: http://www.hamburg-on-tour.com 

Facebook: http://www.facebook.com/hamburgontour 

Twitter: http://www.twitter.com/hamburgontour

- Krydsreference: Billedet fås hos AP Images (http://www.apimages.com) -

Pressekontakt:
Katja Derow
redroses communications GmbH
+49(0)40-46-96-770-10
k.derow@redroses-pr.com

KILDE Hamburg on Tour