Onlineprinters trykker CO2-neutral ordre nr. 125 000

22 Mar, 2016, 20:00 GMT fra Onlineprinters GmbH

KØBENHAVN, March 22, 2016 /PRNewswire/ --

Onlinetrykkeriet har i tre år tilbudt CO₂-neutral produktion 

I løbet af tre år har den internationale online-trykudbyder Onlineprinters GmbH udført 125 000 CO2-neutrale ordrer via sine 15 onlineshops. Bag servicen "CO2-neutralt tryk" står princippet om den tekniske kompensation af drivhusgasser. I købsprocessen beregnes de CO₂-emissioner, som genereres ved produktionen, og meromkostningerne for deres kompensation automatisk. Kunderne kan med et klik på musen vælge det klimabeskyttelsesprojekt, som de opståede emissioner skal kompenseres med.

     (Photo: http://photos.prnewswire.com/prnh/20160322/346913 )

     (Photo: http://photos.prnewswire.com/prnh/20160322/346914 )

"For tre år siden besluttede vi os for at tilbyde vores kunder denne mulighed for klimabeskyttelse ved bestillingen af tryksager, og der er stadig flere, der bruger denne service", fortæller dr. Michael Fries, virksomhedens CEO. I alt har Onlineprinters-kunderne siden 1. januar 2013 således kompenseret en mængde CO2, som svarer til CO2-udledningen af 2.000 personbiler, der hver har kørt 10.000 km.

De gennemsnitlige meromkostninger pr. ordre er derved kun ca. 0,86 procent af ordreværdien. Onlineprinters-kunderne kan p.t. understøtte tre forskellige projekter: skovbeskyttelse i Brasilien, vandkraft i Indonesien og vindenergi i Tyrkiet. Detaljer om projekterne finder man i bestillingsprocessen.

Kompensationen kan følges 

Ordregiveren kan efter ønske få markeret tryksager som klimaneutralt producerede: Et logo og en QR-kode står til rådighed som download og til den efterfølgende integration i trykdataene. Den kompenserede mængde CO₂ samt det understøttede projekt kan således følges hele vejen, hvilket er relevant inden for compliance.

Onlinetrykkeriets partner mht. CO2-neutralitet er ClimatePartner GmbH, som tilbyder IT-løsninger inden for CO₂-opgørelse og -kompensation for virksomheder i hele verden. "Siden 2013 har vi afviklet 350 000 CO2-neutrale ordrer for flere end 700 trykkerier i Europa. Mere end en tredjedel heraf kommer fra Onlineprinters-kunder", udtaler Moritz Lehmkuhl, adm. direktør hos ClimatePartner.

Onlineprinters håndterer desuden alle onlineshops og vareforsendelsen CO₂-neutralt sammen med logistikpartneren DPD. Desuden bliver produktionen udført miljøvenligt: Med puljetryk, hvor flere ordregivere deler en trykplade, udnyttes papirark optimalt, makulatur og tilskæring reduceres på den måde til et minimum. Med den centrale farveforsyning i fremstillingen på trykkeriet undgås unødvendigt affald i form af farvedåser eller -patroner. Og det har den fordel, at der bruges 100 procent af farven, så der ikke bliver noget tilbage i beholdere.

Om Onlineprinters GmbH 

Onlineprinters GmbH hører til de største onlinetrykkerier i Europa. Under mottoet "Bestil tryksager nemt online" sælger virksomheden via flere end 15 webshops trykprodukter til 500.000 kunder i 30 lande i Europa. . Internationalt er virksomheden kendt under mærkenavnet Onlineprinters, i Tyskland optræder den som diedruckerei.de. Produktsortimentet omfatter 1.400 tryksager fra visitkort, brevpapir og flyers over kataloger og brochurer til reklamesystemer i stort format. Opskriften på succes for produktionen af individuelle tryksager inden for industri 4.0 er baseret på tre søjler: onlinesalg, en fuldt integreret produktion fra bestilling til forsendelse og bundtvis udskrivning. Ved sidstnævnte fremstilles flere trykordrer samtidig med såkaldt kombineret trykoplagsproduktion, hvilket reducerer omkostninger og skåner miljøet. Kunderne kan vælge mellem muligheder som f.eks. tryk samme dag (produktion på samme arbejdsdag), dag til dag-levering, klimaneutral produktion og frit formatvalg ved udvalgte produkter. Onlineprinters GmbH har 600 medarbejdere og fremstiller årligt mere end to milliarder tryksager.

- Cross reference: Picture is available at AP Images (http://www.apimages.com) -

Pressekontakter:

Onlineprinters GmbH
Patrick Piecha
PR-ansvarlig
Rudolf-Diesel-Straße 10
91413 Neustadt an der Aisch
Tyskland
Tel.: +49-(0)-9161 / 6209807
Mobil: +49-(0)-174 / 3077250
press@onlineprinters.com
http://www.onlineprinters.dk

ClimatePartner GmbH
Moritz Lehmkuhl
Adm. direktør
Ainmillerstr. 22
80801 München
Deutschland
Tel.: +49-(0)-89 / 1222-875-11
presse@climatepartner.com
http://www.climatepartner.com

KILDE Onlineprinters GmbH