Redesignet Hotels.com-app til iOS7

25 Feb, 2014, 14:58 GMT fra Hotels.com

LONDON, February 25, 2014 /PRNewswire/ --



Hotels.com styrker deres prisbelønnede app-portefølje med en opgradering til iOS7

Hotels.com, en verdensførende hjemmeside, når det drejer sig om hotelreservationer, har redesignet deres prisbelønnede iPhone- og iPad-app til iOS7 for at levere en frisk, ny grænseflade, der gør oplevelsen med mobile reservationer endnu hurtigere og nemmere for deres kunder.

     (Logo: http://photos.prnewswire.com/prnh/20120628/540164 )
 

Den nye app anbringer et brugervenligt kort midt i hotelsøgningen, hvilket gør brugere i stand til at finde et hotel på den rette destination næsten med det samme. Det er endnu nemmere end før at finde lokale tilbud for samme aften med sidste øjebliks reservationer. Den nye app gør omfattende brug af billeder af høj opløsning, og nu er reservationsprocessen endnu nemmere, da app'en husker kundens oplysninger og gemmer betalingsoplysninger på sikker vis.

Adam Jay, vicepræsident for det globale produkt hos Hotels.com-mærket, udtaler: "Hos Hotels.com forpligter vi os til at levere den bedst mulige kundeoplevelse i alt det, vi foretager os. Nu hvor vores app-sortiment, på tværs af mobile, Kindle- og tablet-enheder, repræsenterer en stigende del af de samlede reservationer, er det altafgørende, at vores apps gør det nemt og sjovt at finde og reservere det rette hotel.

Vores seneste opdatering for iOS7 har skabt en skøn og yderst intuitiv brugergrænseflade, hvilket gør det endnu nemmere at finde det perfekte hotel.  Kunder kan hurtigt få adgang til alle de oplysninger, de har brug for, og der er gode råd og inspiration fra millioner af ægte kundeanmeldelser tilgængelige overalt i app'en."

Med Hotels.com-app'en får kunderne valget mellem at betale for deres hotel på reservationstidspunktet, eller når de ankommer til hotellet, hvilet gør kunder i stand til at administrere deres rejsebudget og -præferencer.  Yderligere funktionalitet betyder, at Hotels.com's kunder har nem adgang til deres konto for at tjekke aktuelle og tidligere reservationer uden at skulle være online.

Andre opgraderinger af app'en til iOS7 omfatter forbedringer til brugeroplevelsen, hvad angår adgang til Welcome Rewards, Hotels.com's prisbelønnede kundeloyalitetsprogram, i app'en. Siden lanceringen i USA og Latinamerika i 2008 og udvidelsen til alle Hotels.com's hjemmesider verden over i 2011 har Welcome Rewards, det brancheførende kundeloyalitetsprogram, tiltrukket mere end 10 millioner medlemmer, som samlet har indløst mere end 1 million frinætter.  Den nye opdatering af app'en gør det nu endnu nemmere for brugere at navigere rundt i deres Welcome Rewards-konto og nyde godt af servicens fordele.

Hotels.com-apps giver kunder adgang til mere end 260.000 hoteller over hele verden på mere end 25.000 destinationer, mere end 20.000 sidste øjeblik-tilbud, mere end 10 mio. brugeranmeldelser og sidste øjeblik-hotelværelser tæt på deres destination og kan nu downloades til iOS7.

Om Hotels.com (http://www.hotels.com)

Hotels.com er en førende online hjemmeside til hotelreservation med mere end 260.000 hoteller over hele verden, der svinger fra internationale kæder til all-inclusive feriesteder til lokale favoritter og B&B's sammen med alle de oplysninger, du behøver for at reservere det perfekte ophold. Gennem deres brancheførende loyalitetsprogram, Welcome Rewards, kan kunder optjene en frinat for hver 10 nætter, de har overnattet på mere end 85.000 hoteller, underlagt vilkårene og betingelserne for Welcome Rewards, som fremsat på http://www.hotels.com. Frinatten  er underlagt skatter og afgifter.

KILDE Hotels.com