CMC Biologics udnævner ny CEO

20 Okt, 2015, 14:52 BST fra CMC Biologics, Inc.

Gustavo Mahler, COO & President i CMC Biologics, overtager roret den 1. januar 2016

KØBENHAVN, Danmark, og SEATTLE og BERKELEY, Californien, 20. okt. 2015 /PRNewswire/ -- CMC Biologics, Inc., som er en af de førende i verden inden for produktion af terapeutisk protein, og som bla. har anlæg i København, Seattle, Washington og Berkeley i Californien i USA, meddelte i dag, at virksomheden har forfremmet Gustavo Mahler til CEO med virkning fra 1. januar 2016. CMC Biologics har 500 medarbejdere på verdensplan, og virksomhedens mål er at levere førsteklasses og fuldt integrerede procesudviklings- og produktionsservices til klinisk og kommercielt lancerede biologiske lægemidler.

Foto - http://photos.prnewswire.com/prnh/20151019/278449
Logo - http://photos.prnewswire.com/prnh/20110502/SF93356LOGO

Gustavo har mere end 20 års topledelseserfaring inden for produktion og udvikling af biologiske lægemidler.  Han blev ansat i virksomheden som leder af fabrikken i Seattle i 2008, og blev siden først forfremmet til chef for virksomhedens aktiviteter i USA og derefter til COO for virksomhedens globale aktiviteter.

"Denne overgang, hvor Gustavo overtager ansvaret som CEO fra Claes Glassell, har været planlagt i lang tid.  Vi er sikre på, at Gustavos overtagelse af lederskabet for virksomheden vil ske uden problemer. Claes har arbejdet for CMC Biologics i mere end 10 år, først som medlem af bestyrelsen og siden som CEO fra 2011. Han fortsætter som medlem af bestyrelsen, og vi er glade for hans engagement og den viden om branchen, han har bibragt vores virksomhed.  Claes vil fortsat bidrage til CMC Biologics' vækst og vedvarede succes", siger David Kauffmann, som er bestyrelsesformand for CMC Biologics, og Managing Partner i European Equity Partners.

"At stå i spidsen for ledelsesteamet i CMC Biologics er et stort privilegium på dette tidspunkt i virksomhedens historie, hvor vi har en førende position i verden inden for CDMO for biologiske lægemidler – med services til produkter under udvikling og efter markedsføring. Virksomheden oplever i øjeblikket kraftig vækst, hvilket er bevis på, at både vores serviceudbud og vores ledelses- og forskningsteam er i verdensklasse", siger Gustavo.

Inden sin ansættelse i CMC Biologics var Gustavo produktionschef i Bayer Healthcare på BH's bioteknologiske fabrik i Berkeley i Californien.  Gustavo har arbejdet for Bayer i USA, Europa og Latinamerika i 15 år, hvor han har bestredet forskellige stillinger inden for produktion og ledelse.   Han tog sin PhD i biokemi på universitetet i Buenos Aires, og har en kandidatgrad i virksomhedsadministration fra UNED-universitetet i Madrid samt en Executive Certification i administration fra MIT Sloan.

"Jeg har virkelig nydt at være CEO for CMC Biologics i en periode, hvor virksomheden har haft vækst og er vokset. Jeg har kendt og arbejdet sammen med Gustavo i flere år, og jeg er glad for, at han påtog sig ansvaret som CEO", siger Claes Glassell.  "Jeg opfatter det som en naturlig udvikling for både virksomheden og for Gustavo. Som medlem af bestyrelsen ser jeg frem til fortsat at samarbejde med Gustavo, og bidrage med min erfaring og viden om branchen i forbindelsen med bestyrelsens strategiske diskussioner".

Om CMC Biologics
CMC Biologics er førende i branchen inden for CMO'er med hensyn til driftssikkerhed, teknisk excellence og kvalitet - Det rette og til tiden Med tre fabrikker i USA og Europa leverer virksomheden fuldt integrerbare løsninger til udvikling og produktion af biologiske lægemidler til kunder over hele verden. Virksomheden har dokumenteret ekspertise inden for levering af kundeløsninger til opskalering og cGMP-produktion af proteinbaserede behandlinger til præ-klinisk, klinisk og kommerciel produktion. Virksomhedens brede udvalg af integrerede services inkluderer cellelinjeudvikling, bioprocesudvikling, formuleringsudvikling samt omfattende analytiske test. Kunderne kan også nyde godt af CMC Biologics' proprietære CHEF1®-ekspressionssystem til mammal produktion. CMC Biologics har fuldt adskilte pakker til mikrobiel fermentering og mammal cellekultur og tilbyder produktionsprocesser til både fed-batch og perfusion. Se www.cmcbiologics.com for mere detaljerede oplysninger.

KILDE CMC Biologics, Inc.



Relaterede links

http://www.cmcbiologics.com