Efter to år med Temu i de nordiske lande: 76% af de nordiske forbrugere siger, at Temu styrker konkurrencen og sikrer lavere priser
DUBLIN, 27. marts 2025 /PRNewswire/ -- Tre ud af fire nordiske forbrugere mener, at Temu har positiv indflydelse på den prismæssige konkurrence og transparens i Norden. Mere end en tredjedel af respondenterne i en ny undersøgelse udført af Kantar Media betegner Temus betydning som signifikant.
I undersøgelsen, som Kantar Media har gennemført for Temu, indgår 4.000 forbrugere i landene Sverige, Norge, Danmark og Finland. Undersøgelsen fokuserer primært på, hvordan Temu medvirker til at give forbrugerne lettere adgang til kvalitetsprodukter, som er til at betale, samtidig med at Temu giver forbrugerne flere valgmuligheder.
Blandt de vigtigste resultater af undersøgelsen er:
- Kendskab til Temu: 86 procent af de nordiske forbrugere har enten shoppet på Temu eller kender til platformen.
- Lave priser som vigtigste fordel: 50 procent af respondenterne angiver, at Temus konkurrencedygtige priser er platformens største styrke.
- Unikt udvalg af produkter: 65 procent af de nordiske forbrugere angiver, at de på Temu har opdaget produkter, som det er svært at finde andre steder.
- Lettere adgang til at shoppe: Over 50 procent af de nordiske forbrugere angiver, at de ikke kan købe alle væsentlige produkter og services inden for gå-afstand. Næsten 30 procent er nødt til at køre til den nærmeste butik.
Temu blev etableret i USA i september 2022. Siden da har Temu ekspanderet til 90 markeder i Nord- og Sydamerika, Europa, Mellemøsten, Afrika, Asien og Oceanien.
"Vi glæder os over, at så mange nordiske forbrugere har taget imod Temu som en smart form for shopping. I en tid, hvor mennesker ser på, hvordan de kan få deres penge til at række længere, er vi stolte af at kunne sikre, at både hverdagsting og unikke produkter er tilgængelige og til at betale. Vi har nu været i Norden i to år, og det markerer vi ved fortsat at forpligte os til at give forbrugerne såvel værdi for pengene som stadigt flere valgmuligheder," lyder det i en udtalelse fra Temu.
- Lave priser er ikke altid lig med dårlig kvalitet. Her tror jeg, at mange tager fejl. Det er ofte præcis de samme produkter, som man kan købe andre steder, men i dette tilfælde er det uden mellemled. Måske er det ikke det, som folk ønsker at høre, men ofte er det sandheden, siger Bengt Wessborg, ekspert i onlinehandel fra Stockholm.
- Det faktum at 86 procent af forbrugerne kender til eller på en eller anden måde har været i forbindelse med Temu inden for den relativt korte periode, hvor Temu har været til stede på det nordiske marked, er et tydeligt tegn på, at Temu hurtigt har fået fodfæste på markedet. Det er bemærkelsesværdigt, at der i Danmark endda er 88 procent, som kender til Temu, siger logistikeksperten Andre Veskimeister,
- Der er ingen tvivl om, at Temu presser priser nedad på det nordiske marked. Temus blotte tilstedeværelse på markedet gør, at visse produkter bliver billigere for forbrugerne, siger Peter Nordgaard, supply chain ekspert og forfatter til bogen "Supply Chain ABC 2025".
Han tilføjer, at Temu også indgår i en større bevægelse hen imod mere onlinehandel.
- Ind imellem har vi en tendens til at glemme, at forbrugere uden for de større byer er nødttil at køre langt for at handle. Temu bringer hele deres univers af produkter tættere på forbrugerne, uanset hvor langt de bor fra en af de større byer, fastslår Peter Nordgaard.
Siden Temu blev etableret i Europa i april 2023, har platformen opnået udbredt popularitet i Norden pga. Temus ultra-konkurrencedygtige priser. Ved at knytte direkte bånd mellem forbrugere og omkostningseffektive producenter har platformen elimineret mellemled og dermed reduceret omkostninger.
Som en del af Kantar-undersøgelsen blev forbrugerne også bedt om at rangere de vigtigste grunde til at vælge Temu. De fire mest nævnte grunde var konkurrencedygtige priser, et stort udvalg af produkter, unikke fund og gratis fragt.
Del denne artikel