Gate.io lancerer "Gate Institutional" for institutionelle investorer
MAJURO, Republikken Marshalløerne, 12. maj 2022 /PRNewswire/ -- Gate.io, en af de største børser i verden med over 10 millioner brugere, har lanceret en institutionel serviceafdeling, der vil fokusere på service for market makers (MM) og mæglere. Under navnet "Gate Institutional" vil denne nye tjeneste levere de nødvendige værktøjer, der kan hjælpe institutioner med at øge deres eksponering for kryptovalutaer. For nylig lancerede Gate.io også en massiv kampagne med en likviditet på 10 mio. USD for at støtte mæglere på platformen.
Direktøren for forretningsudvikling hos Gate.io sagde om lanceringen af Gate Institutional: "Flere og flere institutioner er nysgerrige angående kryptovalutaer og ønsker at diversificere deres porteføljer. For at lette deres adgang til kryptotjenester lancerede Gate.io Gate Institutional. Som et omfattende kryptoøkosystem vil Gate Institutional gavne et bredere udvalg af mæglere og market makers."
Gate Institutionals mægler- og MM-programmer er centrale fokusområder for Gate.io, da de søger at øge likviditeten, samtidig med at de fortsætter deres ekspansion. Gate io's MM-program understøtter nogle af verdens førende kryptovalutaer med fleksible handelsstrategier, en frekvens på 900r/s for ordreplacering, 5000r/s for ordreaflysninger og understøttelse af over 300 forbindelser via WebSocket. I mellemtiden understøtter mæglerprogrammet tre mæglertyper – Portal, API og Exchange. Hver mæglertype optjener belønninger og bonusser baseret på deres platformsbrug.
Gate Institutional vil også udstede et eksklusivt NFT-pas, som brugerne kan have for at få adgang til Gate.io's metavers. Derudover er NFT'en blevet opgraderet med 3D-funktioner, og den vil give brugerne mulighed for at opnå hvidliste-kvalifikationer eller direkte airdrops.
Om Gate.io
Gate.io blev grundlagt i 2013 og er en af de ældste, førende kryptovalutabørser. Gate.io tilbyder de fleste af de førende digitale aktiver og har over 10 millioner registrerede brugere over hele verden. Den rangerer konsekvent som en af de 10 førende kryptovalutabørser baseret på likviditet og handelsvolumen på CoinGecko, og den er blevet verificeret af Blockchain Transparency Institute (BTI). Derudover har Gate.io fået en rating på 4.5 af Forbes Advisor, hvilket gør den til en af de bedste kryptobørser i 2021. Ud over hovedbørsen tilbyder Gate.io også andre tjenester såsom decentraliseret finansiering, undersøgelser og analyser, venturekapitalinvesteringer, wallet-tjenester og meget mere.
Share this article