
CannTrust™ rapporterer rekordomsætning for 3. kvartal 2018. Planlægger notering på børsen i New York
VAUGHAN, Ontario, November 15, 2018 /PRNewswire/ --
CannTrust Holdings Inc. ("CannTrust" eller "virksomheden" | TSX: TRST), der er en godkendt producent af medicinsk og rekreativ cannabis i henhold til den canadiske cannabislov, offentliggjorde i dag sit regnskab for henholdsvis tremåneders og nimåneders perioden, der sluttede 30. september 2018. Alle beløb er angivet i canadiske dollars (CAD).
Omsætningen for tremåneders og nimåneders perioden pr. 30. september 2018 udgjorde henholdsvis CAD 12.588.727 og CAD 29.478.813 sammenlignet med CAD 6.140.224 og CAD 13.714.847 i de samme perioder i 2017. Nettoresultatet for tremåneders og nimåneders perioden pr. 30. september 2018 udgjorde henholdsvis CAD 421.240 og CAD 11.968.255 sammenlignet med et nettoresultat på CAD 655.309 og CAD 632.269 i de samme perioder i 2017. Indtjening pr. aktie for tremåneders og nimåneders perioden pr. 30. september 2018 udgjorde henholdsvis CAD 0,00 og CAD 0,12 sammenlignet med CAD 0,01 og CAD 0,01 i de samme perioder i 2017.
Nøgletal for 3. kvartal 2018
- Rekordomsætning på CAD 12,6 mio. i 3. kvartal 2018, en forøgelse på 105 % over den samme periode forrige år
- Driftsresultatet for kvartalet resulterede i en positiv EBITDA og et positivt nettoresultat
- Antallet af patienter steg til over 50.000, en forøgelse på 61 % i forhold til samme periode forrige år
- Indgåelse af aftale med 9 canadiske provinser om levering af cannabis til rekreative formål i hele Canada
- Lancering af et fjerde mærke til rekreative formål: Peak Leaf
- Første forsendelse af cannabisolie til Danmark - den eneste olie godkendt i Danmark
- Indgåelse af partnerskab med Gold Coast University Hospital i Australien om et seks måneders forsøg, der skal vurdere effektiviteten af CannTrusts CBD-kapsler til at forsinke udviklingen af muskelsvind (ALS)
- Indgåelse af partnerskab med McMaster University om forskning i medicinsk cannabis til kroniske smerter og til udvikling af mere effektive, sikrere behandlingsprotokoller i den offentlige sundhedspolitik
Udviklinger efter kvartalets afslutning
- Investering i National Access Cannabis Corp ("NAC"), der er en canadisk detailhandler af cannabis
- Indgåelse af en eneretsaftale med Kindred Partners Inc., der er et canadisk datterselskab i Breakthru Beverage Group, den største canadiske distributør af alkoholiske drikkevarer, om at levere salgsstøtte til produkter til rekreative formål og tegning af 902.405 ordinære aktiver til et bruttobeløb på CAD 9,2 mio.
- Udvidelse af vores globale tilstedeværelse ved indgåelse af et strategisk partnerskab med Cannatrek Ltd ("Cannatrek"), der er en australsk godkendt producent, om planlagt bygning af et drivhusanlæg på 158.000 kvadratmeter
- Køb af nabogrund til Niagara-drivhusanlægget på 7,8 hektar med henblik på udvidelse af produktionskapaciteten
- Styrkelse af vores ledelsesteam og bestyrelse
Oversigt over regnskab for 3. kvartal 2018
3. kvartal pr. År til dato pr.
30. september 30. september
CAD (undtagen solgte
gram) 2018 2017 2018 2017
Canadisk medicinsk
tørret cannabis CAD 3.484.406 CAD 2.341.838 CAD 8.441.338 CAD 6.336.292
Ekstrakter 6.220.483 3.673.859 15.987.840 7.110.789
Andet 321.176 124.527 1.197.846 267.766
Engrossalg
Tørret cannabis 1.404.567 - 2.619.662 -
Ekstrakter 301.825 - 375.857 -
Andet 856.270 - 856.270 -
Omsætning i alt 12.588.727 6.140.224 29.478.813 13.714.847
Bruttoresultat 12.540.631 5.356.806 44.775.622 12.944.494
Justeret EBITDA[(1)] 557.983 1.936.232 1.171.455 3.527.395
Nettoresultat og
totalindkomst 421.240 655.309 11.968.255 632.269
Indtjening pr. aktie -
base 0,00 0,01 0,12 0,01
Indtjening pr. aktie -
udvandet 0,00 0,01 0,12 0,01
Canadisk medicinsk
solgt tørret cannabis
(gram) 397.925 281.005 1.013.725 730.670
Gennemsnitlig indtægt pr.
gram 8,77 8,10 8,37 8,38
Tørret cannabis i alt
tilsvarende solgt fra
ekstrakter (gram) 699.389 386.230 1.864.132 744.880
Gennemsnitlig indtægt pr.
gram cannabis
tilsvarende fra salg af
ekstrakt 8.89 9.27 8.57 9.42
Engrossalg [(2)]
Solgt tørret cannabis
(gram) 266.616 - 530.956 -
Gennemsnitlig indtægt pr.
gram 6.40 - 6.26 -
Gennemsnitlig nettosalgspris
pr. gram 8.37 9.02 8.05 9.11
Bemærkninger:
(1) Tiltag ikke omfattet af internationale regnskabsstandarder
(2) Indtægten fra engrossalg omfatter varer og tjenester solgt på internationale markeder, det canadiske marked for rekreative produkter og til andre godkendte producenter.
En omfattende gennemgang af CannTrusts økonomi og driftsresultat er indeholdt i virksomhedens ledelses drøftelse og analyse og sammenfatning af det foreløbige konsoliderede regnskab, der er indleveret til de canadiske myndigheder og kan findes på http://www.sedar.com.
Ledelsens bemærkninger
"Vi er overordentlig tilfredse med vores resultat for 3. kvartal, der vidner om vores succes og den ufattelige fremgang, som vi har opnået på så kort tid. Med åbningen af markedet for cannabis til rekreative formål og de utallige muligheder, som vi står godt rustet til at kunne udnytte, er det her kun begyndelsen," sagde Eric Paul, bestyrelsesformand. "Ansættelsen af Peter Aceto, der er en anerkendt og erfaren leder, som administrerende direktør komplimenterer på perfekt vis vores ledelsesteam og vil føre virksomheden ind i næste fase af vores hurtige vækst."
"Vores resultat for 3. kvartal er et resultat af det store arbejde, som Eric og virksomheden har udført, og jeg ser frem til at bygge videre på det grundlag. Legaliseringen af det rekreative marked for voksne forbrugere er kun begyndelsen til mange nye og spændende muligheder for virksomheden. Vi ser frem til at udføre vores vision for CannTrust både hjemme og i udlandet," sagde Peter Aceto, nyligt tiltrådt admin. direktør i CannTrust.
Børsnotering i USA
Virksomheden planlægger at notere sine ordinære aktier på børsen i New York ("NYSE"). Børsnoteringen skal godkendes af børsen i New York, og alle gældende krav til børsnotering og lovgivning skal være opfyldt.
Peter Aceto tilføjede: "CannTrust er anerkendt som en af de førende godkendte producenter i Canada med en global platform, der har sine rødder i videnskab og innovation. En børsnotering i USA er et naturligt skridt i vores udvikling, hvor vi ønsker at udvide vores investorkreds og udvide vores forretning internationalt."
Om CannTrust
CannTrust - en frontløber i cannabisbranchen og en nationalt godkendt producent og virksomhed med canadiske rødder - fører an på det canadiske og de internationale markeder med hensyn til produktion af standardiserede cannabisprodukter. CannTrust, der begyndte som Canadas eneste producent af medicinsk cannabis med baggrund i medicinalindustrien, bringer mere end 40 års erfaring inden for medicinal- og sundhedssektoren med over i branchen for medicinsk cannabis. CannTrust driver i øjeblikket et drivhusanlæg i Niagara på 23.200 kvadratmeter. En udvidelse af drivhuset på 55.700 kvadratmeter er påbegyndt og er fuldt finansieret. Det bredeste produktudvalg i branchen forberedes og pakkes på et avanceret produktionscenter på 5.600 kvadratmeter i Vaughan, Ontario, Canada.
CannTrust er klar til Cannabis version 2.0 og er i færd med at udvikle nye vertikale produkter til de medicinske, rekreative, skønheds-, sundheds- og kæledyrsmarkeder. CannTrust engagerer sig i forskning og innovation og ydelser af bidrag til den voksende mængde af evidensbaseret forskning i brugen og effektiviteten af hash. Virksomhedens produktudviklingsteams arbejder sammen med virksomhedens globale partner Apotex Inc. hårdt med at forny og udvikle produkter, der vil gøre det nemmere for patienter at bruge medicinsk cannabis. CannTrust støtter uddannelsen af patienter om medicinsk cannabis og har et støtteprogram til patienter med økonomiske behov.
Fremadrettede erklæringer
Pressemeddelelsen indeholder i henhold til gældende canadisk børslovgivning fremadrettede oplysninger, der er baseret på CannTrusts aktuelle interne forventninger, skøn, prognoser, antagelser og opfattelser samt synspunkter om fremtidige hændelser. Fremadrettede oplysninger kan identificeres ved brugen af fremadrettet terminologi, som fx "forventer", "sandsynlig", "kan", "vil", "bør", "har til hensigt", "forudser", "mulig", "foreslået", "vurderer" og andre lignende udtryk, inkl. negative og grammatiske versioner heraf, eller erklæringer om, at visse hændelser eller betingelser "kan", "ville" eller "vil" indtræffe eller ved drøftelser af strategi.
De fremadrettede oplysninger i pressemeddelelsen er baseret på forventninger, skøn, prognoser, antagelser og synspunkter om fremtidige hændelser, som ledelsen efter omstændighederne anser for rimelige. Fremadrettede oplysninger omfatter skøn, planer, forventninger, meninger, forecasts, prognoser, mål, vejledning eller andre erklæringer, der ikke er erklæringer om fakta. Fremadrettede erklæringer i pressemeddelelsen omfatter - men er ikke begrænset til - erklæringer om interne forventninger, forventninger til faktiske produktionsmængder, forventninger til fremtidig dyrkningskapacitet, forventninger til fremtidig legalisering af spiselige cannabisprodukter i Canada, afslutningen af kapitalprojekter eller -udvidelser og virksomhedens ønske og hensigt om at notere sine ordinære aktiver på børsen i New York (NYSE). Fremadrettede erklæringer inddrager nødvendigvis kendte og ukendte risici, inkl. - uden begrænsning - risici forbundet med generelle økonomiske forhold, negative hændelser i branchen, tab af markeder, fremtidige lovgivningsmæssige udviklinger, manglende adgang til tilstrækkelig kapital fra interne og eksterne kilder og/eller adgang til tilstrækkelig kapital på favorable vilkår, den canadiske hashbranche generelt, CannTrusts evne til at gennemføre sine forretningsstrategier, konkurrence, misvækst og andre risici.
Fremadrettede oplysninger vedrører kun datoen, hvor de blev fremsat, og CannTrust påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere eller revidere fremadrettede oplysninger, uanset om det skyldes nye oplysninger, fremtidige hændelser eller anden årsag, medmindre det kræves ved lov. Der fremkommer fra tid til anden nye faktorer, og det er ikke muligt for CannTrust at forudse alle disse faktorer. Når læserne overvejer de fremadrettede erklæringer, bør de huske på risikofaktorerne og andre forbehold i CannTrusts årlige indberetning af 29. marts 2018, der er indgivet til de relevante canadiske tilsynsførende myndigheder via SEDAR på http://www.sedar.com. Risikofaktorerne og andre faktorer i årsindberetningen kunne give anledning til, at faktiske hændelser eller resultater afviger væsentligt fra dem, der er beskrevet i en fremadrettet erklæring.
Toronto Stock Exchange accepterer ikke noget ansvar for tilstrækkeligheden eller nøjagtigheden af pressemeddelelsen.
Copyright © 2017 CannTrust Holdings Inc.
CannTrust Holdings Inc., Naveen Islam, [email protected], http://www.canntrust.ca/investor-relations , tlf. +1-833-688-TRST (8778)
Share this article