Divisionsforeningen og Soft2Bet indgår historisk aftale: Nye navne til de danske divisioner
Nyt sponsorat bringer ny investering og øget opmærksomhed på dansk fodbold
SLIEMA, Malta, 10. juni 2025 /PRNewswire/ -- Soft2Bet, virksomheden bag spiludbyderne Betinia og CampoBet, har indgået en ny og omfattende sponsoraftale med Divisionsforeningen. Aftalen omfatter 1., 2. og 3. division i dansk fodbold. Aftalen dækker foreløbig de næste to sæsoner, 2025/26 og 2026/27, og indebærer blandt andet nye officielle navne til divisionerne.
Fra næste sæson får alle tre ligaer nye officielle navne, som følge af sponsoratet:
- 1. Division bliver til Betinia LIGA
- 2. Division bliver til CampoBet 2. Division
- 3. Division bliver til CampoBet 3. Division
Samarbejdet mellem Soft2Bet og Divisionsforeningen bygger på en klar ambition: at styrke dansk fodbold både på og uden for banen. Sponsoraftalen har til formål at styrke divisionerne, øge opmærksomheden og rette et endnu stærkere spotlys på de klubber og spillere, der uge efter uge konkurrerer på tværs af landet. Det skal ske ved at give divisionerne endnu mere opmærksomhed. Soft2Bet sigter via sit partnerskab, at styrke det lokale engagement og understøtte den langsigtede udvikling af fodbolden på alle niveauer i Danmark – et markant bidrag til fundamentet for dansk seniorfodbold.
"Vi er meget glade for, at Soft2Bet, som står bag CampoBet og Betinia, har valgt at støtte bredt op om dansk fodbold, og ønsker at understøtte den stigende interesse for turneringerne. At der nu også kommer navnesponsorer for den tredjebedste og fjerdedjebedste række, er en cadeau til alt det arbejde, klubberne har gjort for at levere et forrygende produkt, skabe stadig bedre rammer og øge opmærksomheden omkring rækkerne," siger Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen.
"Dette partnerskab markerer et vigtigt skridt i vores engagement i dansk fodbold," udtaler Ole Hetman, skandinavisk direktør hos Soft2Bet. "Vi har et klart fokus på lokalt engagement og ansvarlige spiloplevelser. Hos Betinia og CampoBet, støtter vi både fodboldens udvikling og de lokalsamfund, det er en del af – alt sammen i overensstemmelse med Spillemyndighedens retningslinjer."
Sponsoraftalen vil også indeholde konkrete initiativer og kampagner, som skal bringe fans tættere på klubberne og skabe øget interesse omkring kampene i hele landet.
Om Soft2Bet
Soft2Bet er en førende leverandør af iGaming-løsninger og opererer med 19 licenser i 12 jurisdiktioner. I Norden er virksomheden repræsenteret af to danske spiludbydere med fokus på ansvarligt spil og innovation. Soft2Bet ejer blandt andet Betinia og CampoBet, og har gennem forskellige sponsorater og partnerskaber en ambition om at bidrage aktivt både lokalt og nationalt til dansk fodbold.
Divisionsforeningen – Foreningen af Divisionsklubber i Danmark
Divisionsforeningen repræsenterer alle fodboldklubberne i Danmarksturneringen for herrer. Sammen med de 48 klubber i landets fire øverste turneringer – 3F Superliga, Betinia LIGA, CampoBet 2. Division og CampoBet 3. Division – arbejder vi for elitefodbolden i Danmark.
Foreningens formål er at skabe en effektiv ramme for udvikling og drift af klubfodbold på eliteniveau i Danmark. Herunder skal foreningen bidrage til at fastholde og øge dansk klubfodbolds internationale konkurrenceevne samt aktivt fungere som ansvarlig for varetagelse af klubbernes interesser inden for rammerne af dansk fodbold som helhed.
Foto - https://mma.prnewswire.com/media/2707456/Soft2Bet_Divisions_Foreningen.jpg

WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?

Newsrooms &
Influencers

Digital Media
Outlets

Journalists
Opted In
Share this article