Darling Ingredients Inc. udsender regnskab for fjerde kvartal 2019 og hele året 2019
IRVING, Texas, 28. feb. 2020 /PRNewswire/ -- Darling Ingredients Inc. (NYSE: DAR, "Darling") --
Fjerde kvartal 2019
- Resultat på USD 242,6 mio. eller USD 1,44 pr. udvandet aktie efter almindeligt anerkendte regnskabsprincipper
- Nettoomsætning på USD 859,4 mio.
- Justeret resultat på USD 385,8 mio. før renter, skat samt af- og nedskrivninger (EBITDA)
- Justeret resultat på USD 299,2 mio. (ekskl. skattenedslag for produktion af biodiesel (BTC – Biodiesel Mixture Excise Tax) for 2018) før renter, skat samt af- og nedskrivninger (EBITDA)
Regnskabsåret 2019
- Resultat på USD 312,6 mio. eller USD 1,86 pr. udvandet aktie efter almindeligt anerkendte regnskabsprincipper
- Nettoomsætning på USD 3,4 mia.
- Justeret resultat på USD 826,3 mio. før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA)
- Justeret resultat på USD 739,7 mio. (ekskl. BTC for 2018) før renter, skat samt af- og nedskrivninger (EBITDA)
Darling rapporterede en nettoomsætning på USD 859,4 mio. for fjerde kvartal af 2019 sammenlignet med en nettoomsætning på USD 853,1 mio. for samme periode året før. Resultatet for de tre måneder, der sluttede 28. december 2019, var USD 242,6 mio. eller USD 1,44 pr. udvandet aktie sammenlignet med et resultat på USD 40,6 mio. eller USD 0,24 pr. udvandet aktie for fjerde kvartal 2018. Darlings justerede resultat for fjerde kvartal 2019 var USD 156,0 mio. eller USD 0,92 pr. udvandet aktie. Justeringen for fjerde kvartal er knyttet til det retroaktive skattenedslag for 2018 for produktion af biodiesel (BTC).
"Vores investering i Diamond Green Diesel fortsætter med at give fremragende resultater, og væksten af standarder for kulstoffattigt brændstof rundt om i verden placerer Darling i spidsen for den grønne revolution," sagde Randall C. Stuewe, bestyrelsesformand og koncerndirektør i Darling Ingredients Inc. "Vores globale afsmeltningsanlæg fortsætter med at behandle store mængder af råmateriale, og det giver os en fortrinsstilling som leverandør af animalske fedtstoffer og olie til biobrændstofindustrien."
"Vores fødevaresegment oplevede en solid vækst i 2019, og vi er af den overbevisning, at segmentet vil styrkes yderligere i forbindelse med, at vi færdiggør udvidelsen af tre fabrikker til kollagene peptider i andet og tredje kvartal af 2020," tilføjede Stuewe. "Efterspørgslen efter kollagenprodukter fortsætter med at vokse eksponentielt, og vores vækststrategi med at investere i yderligere produktionskapacitet styrker vores bæredygtige portefølje af produkter og specialingredienser."
Darling havde en nettoomsætning på USD 3,4 mia. i regnskabsåret 2019 sammenlignet med en nettoomsætning på USD 3,4 mia. i regnskabsåret 2018. Resultatet for regnskabsåret, der sluttede 28. december 2019, var USD 312,6 mio. eller USD 1,86 pr. udvandet aktie sammenlignet med et resultat på USD 101,5 mio. eller USD 0,60 pr. udvandet aktie for regnskabsåret, der sluttede 29. december 2018. Darlings justerede resultat for regnskabsåret 2019 var USD 226,0 mio. eller USD 1,34 pr. udvandet aktie. Justeringen for regnskabsåret vedrører det retroaktive skattenedslag for BTC for 2018.
Justeret resultat før renter, skat samt af- og nedskrivninger (EBITDA), der er en finansiel opgørelse, der ikke følger almindeligt anerkendte regnskabsprincipper som nævnt senere i pressemeddelelsen, var USD 385,8 mio. for fjerde kvartal af 2019 og indeholder USD 276,2 mio. af Darlings andel i DGD-joint venturet. Justeret resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) for fjerde kvartal 2019, heri ikke medregnet BTC for 2018, var USD 299,2 mio. Justeret resultat før renter, skat samt af- og nedskrivninger (EBITDA) for regnskabsåret 2019 var USD 826,3 mio. Beløbet indeholder USD 389,4 mio. som Darlings andel af DGD-joint venturet. Justeret resultat før renter, skat samt af- og nedskrivninger (EBITDA) for regnskabsåret 2019, heri ikke medregnet BTC for 2018, var USD 739,7 mio.
Besøg virksomhedens websted http://www.darlingii.com for at få flere oplysninger og læse virksomhedens ESG Factsheet (Environment, Social and Governance) på http://www.commitment.darlingii.com/metrics/esgfactsheet .
Flere oplysninger fås hos :
Jim Stark, direktør, investorforhold
5601 MacArthur Blvd., Irving, Texas 75038, USA
Logo – https://mma.prnewswire.com/media/647660/Darling_Ingredients_Logo.jpg
Share this article