
EEW Eco Energy World
EEW sælger solcelleprojekt på 42 MWdc i Sverige
LONDON, 28. marts 2023 /PRNewswire/ -- E.E.W. Eco Energy World Limited ("EEW" eller "virksomheden"), en uafhængig, global, pure-play produktudvikler indenfor bæredygtig energi meddeler salget af 42 MWdc-solcelleprojekt i Sverige til en stor, svensk sol- og vindenergivirksomhed. Projektet i Sydsverige forventes at være byggeklart i 2023 og forventer at opstarte driften i 2024.
Solcelleanlægget forventes at generere omkring 41 GWh ren, bæredygtig energi om året.
Svante Kumlin, CEO hos EEW, sagde: "Dette er EEW's første projektsalg i Sverige, og vi har i øjeblikket en pipeline af solcelle- og BESS-projekter på over 1 GW i Sverige, og mange af dem har nået de sene udviklingsstadier. Vi er stolte over at støtte Sveriges energidiversificering og energineutrale strategi."
Sverige står på tærsklen til hurtig vækst indenfor solcelleenergi med deres mål om energineutralitet inden 2045, og med underforsyning i den sydlige del af landet. Svensk Solenergi, Sveriges brancheforening for solcelleenergi gør opmærksom på, at nyinstalleret solenergi, som blev opkoblet til elnettet i 2022, svarer til næsten 1.000 MW (1 GW), en fordobling i forhold til året inden (503,4 MW).
På nuværende tidspunkt udgør bæredygtig energi dog kun 1 % af Sveriges samlede energiblanding. Den svenske energimyndighed forudsiger, at Sveriges produktion af solenergi bliver tredoblet inden for de næste to år, til 3TWh.
Share this article