Darling Ingredients Inc. offentliggør regnskab for 2. kvartal 2020
IRVING, Texas, USA, 7. aug. 2020 /PRNewswire/ -- Darling Ingredients Inc. (NYSE: DAR, "Darling") --
2. kvartal 2020
- Resultat på USD 65,4 mio. eller USD 0,39 pr. udvandet aktie efter almindeligt anerkendte regnskabsprincipper
- Nettoomsætning på USD 848,7 mio.
- Kombineret, justeret resultat på USD 195,2 mio. før renter, skat samt af- og nedskrivninger (EBITDA)
- EBITDA-resultat på USD 126,1 mio. for kernevirksomheden, hvilket overgår resultatet for 1. kvartal 2020 med USD 16 mio. og resultatet for 2. kvartal 2019 med USD 24 mio., heri ikke inkluderet fortjenesten på USD 13,1 mio. ved salg af aktiver i 2. kvartal 2019
- Diamond Green Diesel (DGD) indtjente USD 1,91 EBITDA pr. gallon med et salg på ca. 72 mio. gallons
- Darling modtog i juli en udlodning på USD 80 mio. fra DGD. De samlede modtagne udlodninger i 2020 udgør USD 205 mio.
Darling oplyste en nettoomsætning på USD 848,7 mio. for 2. kvartal af 2020 sammenlignet med en nettoomsætning på USD 827,3 mio. for samme periode året før. Resultatet for Darling for kvartalet, der sluttede 27. juni 2020, var USD 65,4 mio. eller USD 0,39 pr. udvandet aktie sammenlignet med et resultat på USD 26,3 mio. eller USD 0,16 pr. udvandet aktie for 2. kvartal 2019.
"Vi har igen haft et solidt kvartal takket være vores medarbejdere verden over, som opnåede et stærkt økonomisk resultat i 2. kvartal med et kombineret, justeret EBITDA på USD 195 mio.," sagde Randall C. Stuewe, bestyrelsesformand og administrerende direktør i Darling Ingredients Inc. "Vores kernevirksomhed klarede sig igennem et turbulent 2. kvartal, og fodersegmentet leverede sit bedste kvartalsvise EBITDA på USD 85,2 mio. i de seneste tre år. Vi nød godt af at behandle over 20 mio. tons kød fra nødslagtede svin på vores fabrikker i løbet af kvartalet."
"Diversificeringen af Darling skaber bæredygtig indtjening i vores globale forretningsaktiviteter, hvilket resultatet for 2. kvartal bekræfter. Regnskabsresultatet for vores joint venture DGD blev påvirket af den bratte nedgang i energisektoren som et resultat af COVID-pandemien, men vi opnåede alligevel et godt resultat, som forstærkedes af et bedre resultat i vores fodersegment. Når vi ser bort fra fortjenesten ved salg af aktiver i fodersegmentet for et år siden, ligger resultatet i segmentet på linje med 2019," tilføjede Randall C. Stuewe.
"Vi brugte udlodningen i april fra DGD til at reducere vores gæld i 2. kvartal og reducerede vores gearingsgrad til 2,39 målt efter vores bankvilkår. Vi fortsætter vores kapitalinvesteringer med investeringer på ca. USD 123 mio. i de første seks måneder af 2020. Det er fortsat vores mål at udskyde 15-20 % af kapitaludgifterne på grund af den vedvarende usikkerhed om COVID-19," bemærkede Randall C. Stuewe.
Bestyrelsen i Darling Ingredients har godkendt en allokering på USD 200 mio. til virksomhedens tidligere annoncerede program til aktietilbagekøb og har forlænget programmets løbetid med yderligere to år til 13. august 2022. Gennemførelsen afhænger af markedsvilkårene. Tilbagekøb kan gennemføres fra tid til anden på det åbne marked til gældende markedspriser eller ved forhandlede handler uden for markedet. Tilbagekøb kan finde sted i den godkendte periode, medmindre perioden forlænges eller afkortes af bestyrelsen.
Darling modtog i juli 2020 en udlodning på USD 80 mio. fra Diamond Green Diesel i overensstemmelse med DGD's udlodningspolitik. De samlede udlodninger i de første seks måneder af 2020 udgør USD 205 mio.
Darling havde en nettoomsætning på USD 1,7 mia. i halvåret, der sluttede 27. juni 2020 sammenlignet med en nettoomsætning på USD 1,7 mia. i samme periode i 2019. Resultatet for Darling for det første halvår af 2020 var USD 150,9 mio. eller USD 0,90 pr. udvandet aktie sammenlignet med et resultat på USD 44,3 mio. eller USD 0,26 pr. udvandet aktie for første halvår af 2019.
Pr. 27. juni 2020 rådede Darling over USD 76,2 mio. i kontanter og sekundær likviditet og USD 939,7 mio. i form af godkendte kassekreditter. Den samlede udestående gæld ved udgangen af 2. kvartal 2020 var USD 1,6 mia.
Kombineret, justeret EBITDA udgjorde USD 195,2 mio. for 2. kvartal af 2020 sammenlignet med USD 159,4 mio. for samme periode i 2019. Kombineret, justeret EBITDA udgjorde på årsbasis i alt USD 408,5 mio. for 2020 sammenlignet med USD 292,7 mio. for 2019.
Flere oplysninger fås hos: |
|
Jim Stark, direktør, investorforhold |
E-mail: [email protected] |
5601 MacArthur Blvd., Irving, Texas 75038, USA |
Telefon: +1 972-281-4823 |
Logo – https://mma.prnewswire.com/media/647660/Darling_Ingredients_Logo.jpg
Share this article