Darling Ingredients Inc. rapporterer resultater for tredje kvartal 2022
Tredje kvartal 2022
- Nettoresultat 191 millioner USD eller 1,17 USD per aktie delt iht. GAAP-split
- Nettoomsætning 1,7 milliarder USD
- Total tilpasset EBITDA 394,7 millioner USD
- Tilbagekøbt aktier for 37,2 millioner USD
IRVING, Texas, 9. november 2022 /PRNewswire/ -- Darling Ingredients Inc. (NYSE: DAR) rapporterede i dag om et nettoresultat for Darling Ingredients på 191 millioner USD eller 1,17 USD per delt aktie i tredje kvartal 2022, sammenlignet med et nettoresultat for Darling Ingredients på 146,8 millioner USD eller 0,88 USD per delt aktie i tredje kvartal 2021. Selskabet rapporterede en nettoomsætning på 1,7 milliarder USD i tredje kvartal 2022 sammenlignet med en nettoomsætning på 1,2 milliarder USD i samme periode sidste år.
"Darling Ingredients har leveret endnu et stærkt kvartalsresultat, hvilket peger på et rekordresultat for helåret," siger Randall C. Stuewe, Chairman og Chief Executive Officer for Darling Ingredients Inc. "Stærk global efterspørgsel efter fedt og proteiner vil fortsat skubbe vores verdensomspændende ingrediensaktiviteter fremad. Diamond Green Diesel III ventes at komme online inden for den næste uge, seks måneder før det var planlagt. Det viser endnu en gang vores styrke og ekspertise i at tilfredsstille efterspørgslen efter løsninger, der kan spare CO2 på en meningsfuld måde."
I de første ni måneder, der sluttede den 1. oktober 2022, har Darling haft en nettoomsætning på 4,8 milliarder USD, sammenlignet med en nettoomsætning på 3,4 milliarder USD i samme periode 2021. Darlings nettoresultat for de første ni måneder af 2022 var 581,1 millioner USD eller 3,54 USD per delt aktie, sammenlignet med et nettoresultat på 495,2 millioner USD eller 2,96 USD per delt aktie i de første ni måneder af 2021.
Darling rapporterede et tilpasset EBITDA på 394,7 millioner USD for tredje kvartal 2022, sammenlignet med 289,6 millioner USD i samme periode 2021. For år til dato udgjorde det samlede tilpassede EBITDA 1,13 milliarder USD i 2022, sammenlignet med 928 millioner USD for år til dato 2021.
I henhold til Darling Ingredients' aktietilbagekøbsprogram har virksomheden tilbagekøbt ca. 609.000 B-aktier i løbet af tredje kvartal for i alt 37,2 millioner. Dermed har Darling Ingredients i 2022 frem til 1. oktober 2022 i alt tilbagekøbt ca. 1,58 millioner B-aktier for i alt 103,1 millioner USD.
Per 1. oktober 2022 havde Darling 126,1 millioner USD i likvide midler og 1,35 milliarder USD tilgængelige i henhold til gældende indgåede kreditaftaler. Den samlede udestående gæld var per 1. oktober 2022 3,3 milliarder USD. Belåningsgraden i henhold til virksomhedens aftaler med kreditgivere var 2,48 per 1. oktober 2022. Kapitalomkostninger for året frem til den 1. oktober 2022 var ca. 257,1 millioner USD.
Den 1. august 2022 fuldførte Darling Ingredients overtagelsen af FASA Group, den største uafhængige destruktions- og ingrediensvirksomhed i Brasilien. Den 18. oktober 2022 meddelte Darling Ingredients, at det havde indgået en endelig aftale om at overtage samtlige aktier i Gelnex, en førende global producent af kollagenprodukter, for ca. 1,2 milliarder USD i kontanter. Den 2. november 2022 meddelte Darling Ingredients endvidere, at det havde indgået en endelig aftale om at overtage den polske destruktions- og ingrediensvirksomhed Miropasz Group for ca. 110 millioner EUR.
Darling Ingredients bekræfter sine tidligere offentliggjorte forventninger til hele 2022 på mellem 1,55-1,6 milliarder USD i total tilpasset EBITDA.
Om Darling
Darling Ingredients Inc. (NYSE: DAR) er den største børsnoterede virksomhed, der forvandler spiselige biprodukter og madaffald til bæredygtige produkter, og en førende producent af vedvarende energi. Selskabet, der er anerkendt som førende inden for bæredygtighed, driver mere end 270 fabrikker i 17 lande og omdanner ca. 15 % af verdens affaldsstrømme fra kødindustrien til produkter med merværdi, såsom grøn energi, vedvarende diesel, kollagen, gødning, dyreproteiner og -mel samt ingredienser til foder til kæledyr. Besøg darlingii.com for at få mere at vide, og følg os på LinkedIn.
Kontakt: |
Suann Guthrie |
VP, investorrelationer, bæredygtighed og kommunikation |
|
(469) 214-8202; [email protected] |
Logo - https://mma.prnewswire.com/media/647660/Darling_Ingredients_Logo.jpg
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article