C&A advarer om mangel på økologisk bomuld
DÜSSELDORF, Tyskland, April 8, 2014 /PRNewswire/ --
C&A brochure "Lad os give alle økologisk bomuld hver dag"
Trods en voksende efterspørgsel på de internationale markeder, fortsætter den globale produktion af økologisk bomuld med at falde. Udviklingen har økologiske, sociale og økonomiske konsekvenser for alle i den globale forsyningskæde for økologisk bomuld. Sammenlignet med den globale produktion af bomuld er den økologiske del kun på 1 procent.
C&A Europa har været dedikeret til at fremme produktionen af økologisk bomuld i 10 år - og prioriterer derfor at gøre noget ved denne tendens.
"Vi er nu ved et kritisk punkt, hvor efterspørgslen overstiger udbuddet. Forsyningsusikkerheden truer langsigtede investeringer i økologisk bomuld," siger Head of Corporate Communications Europe Thorsten Rolfes hos C&A.
Efter den globale produktion af bomuld fortsatte med at vokse op til 2011, faldt høstudbyttet med 8 procent i de følgende år. Det til trods for, at halvdelen af produktionslandene øgede deres produktion af økologisk bomuld. Årsagen er fx manglende viden om dyrkningsmetoder af økologisk bomuld og manglende samarbejde mellem samfundene.
For at udbrede kendskabet til problemet udgiver C&A nu en informationsbrochure " Lad os give alle økologisk bomuld hver dag". Den forklarer udførligt merværdi og udfordringer for produktionen af økologisk bomuld - og den viser muligheder for alle i den globale forsyningskæde. Her mener C&A, at tøjbranchen har en særlig forpligtelse.
"Mærker har en nøglerolle, når organisk bomuld skal udvikles som en bæredygtig ressource. Nogle mærker gør noget, men forsyningskrisen viser, at der skal gøres meget mere. Samarbejde er nøglen. Hvis man arbejder i partnerskab med eksperter, lokale samfund og regeringer kan økologisk bomuld nå sit fulde potentiale," siger Thorsten Rolfes og fortsætter:
"Virksomheder kan gøre en forskel, ikke kun i produktionslandene, men også på salget i markeder ved at gøre kunderne opmærksom på emnet økologisk bomuld. Vores erfaring er, at det er muligt at øge kendskabet, opfylde efterspørgslen og være profitable."
C&A er pt. den største indkøber af organisk bomuld og solgte over 110 millioner produkter af økologisk bomuld i regnskabsåret, hvilket var en betydelig vækst sammenlignet med det forrige år. Andelen af økologisk bomuld sammenlignet med det samlede antal bomuld er 38 procent. 75 procent af den forarbejdede bomuld, som er dyrket uden brug af pesticider eller kunstgødning, kommer fra gårdprojektet støttet af C&A Foundation - cirka 60.000 bønder i Indien nyder godt af disse projekter. De sociale og miljømæssige programmer sætter fokus på de lokale samfund i produktionsområderne med det formål at forbedre levevilkårene for bomuldsbønderne som arbejder her. Eksempler på projekter er drypvanding og fremskaffelse af økologiske frø sammen med instruktioner for bønderne og andre partnere i den økologiske forsyningskæde.
CottonConnect lever også op til disse principper og er en uafhængig virksomhed, som er grundlagt af C&A i samarbejde med Textile Exchange og Shell Foundation. Målet for CottonConnect er at strukturere den globale bomuldsforsyningskæde mere bæredygtigt gennem samarbejde med 22 tekstil-detailvirksomheder og modemærker. Alt overskud bliver geninvesteret.
C&A har selv sat det langsigtede mål at indkøbe hele sin bomuldskollektion fra bæredygtig produktion i år 2020. Samtidig støtter C&A Foundation en række initiativer, som skal øge den økologiske produktion og forbedre bøndernes indtægter. For nylig har fonden i samarbejde med CottonConnect afholdt den første rundbordssamtale om økologisk bomuld i Indien kaldet "Call to Action" for interessenter med det formål at finde fælles fodslag og adressere faldet i produktion.
Man kan læse mere om økologisk bomuld hos C&A og brochuren " Økologisk bomuld til alle til hverdag" på http://www.c-og-a.dk/biocotton og http://www.c-and-a.com/dk/da/corporate/virksomhed/vores-ansvar/vi-vaerner-om-miljoeet/bio-cotton/
Om C&A Europe:
Med mere end 1.575 butikker i 21 europæiske lande og over 37.500 ansatte er C&A Europe en af de førende modedetailvirksomheder i Europa. C&A Europe er en del af Cofra Holding AG.
Press contact:
C&A Europe
Fashion Center
Wanheimer Straße 70
D-40468 Düsseldorf
Thorsten Rolfes
Corporate Communications C&A Europe
T +49.211.9872-2749
F +49.211.9872-2748
M +49.172.2020023
E [email protected]
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article