KØBENHAVN, Danmark, MÜNCHEN, LONDON og AMSTERDAM, February 10, 2016 /PRNewswire/ --
Prettysocial Media træder ind på markedet for Social Shopping via opkøb af distribueret eCommerce virksomhed Atosho
Prettysocial Media, som er international udbyder af Content Marketing og Social Distribution, offentliggjorde i dag købet af danske Atosho, som er en distribueret eCommerce platform (http://www.atosho.com).
Siden 2011 har Atosho udviklet en ny indtægtskilde for digitale publishers ved at tilføre eCommerce elementer til deres indhold. Løsningen kan også anvendes til webshops som en unik og brugervenlig in-page shopping kanal, som tilfører ekstra salg i et attraktivt miljø.
Atoshos egen-udviklede teknologi gør det muligt for en bruger at købe produkterne fra den artikel, som vedkommende læser, uden at forlade hjemmesiden. Løsningen kan nemt tilføjes enhver artikel, produkttest, billede eller video og giver en gnidningsløs in-page shoppingoplevelse for brugeren, både når man f.eks. surfer fra mobiltelefonen i en social media kontekst.
"Dette teknologi-opkøb er særdeles interessant for os, fordi det bliver så nemt at kombinere content med salg", siger Ulrich Schmidt, CEO hos Prettysocial Media International og tidligere grundlægger af internationale digitale medieselskaber som Ad Pepper Media og Adtech.
Atosho vil blive fuldt integreret i Prettysocials teknologiske suite. Herved bliver Prettysocial den første og eneste udbyder af integrerede løsninger til annoncører og medier, som dækker hele spektret fra branding, involvering og performance til transaktion i ét format. Den nuværende Atosho teknologi tilpasses og forbedres ved en målrettet og data-drevet distribution på kampagnebasis. Samtidigt udvikles teknologien til en serviceret platform for særlige interessenter og bureauer.
For en digital publisher er Atoshos løsning utrolig nem at implementere, og den leveres med et produktkatalog på hundredtusindvis af varenumre, betalingsmodul, administration og kundeservice - uden det koster en krone. For webshops er det en eftertragtet mulighed for første gang at placere et super relevant salgsvindue i troværdige redaktionelle miljøer uden problemer.
"Atosho har udviklet en sofistikeret og unik teknologi, som kan vise ethvert produkt eller webshop, så tæt på den digitale forbruger som muligt. Når vi integrerer platformen med vores nyhedsstrøms-annoncering og medienetværk, vil vi kunne tilbyde annoncører et helt nyt kampagneflow fra første blik til online salg," understreger Trine Buus der er direktør for Prettysocial København.
Om Prettysocial Media
Prettysocial Media leverer integrerede løsninger inden for Content Marketing og Social Distribution. Ved hjælp af egen-udviklet platform og et unikt medienetværk er Prettysocial media ene-udbyder af nyhedsstrømsannoncering. Virksomheden udvikler involverende og resultatorienterede digitale kampagner, som distribueres via et netværk af premium publishers nyhedsstrøm til deres respektive følgere. Med hovedsæde i Tyskland, München, og kontorer i London, København og Amsterdam servicerer Prettysocial Media det europæiske marked.
Kontaktinformation
Trine Buus, direktør for Prettysocial, kan kontaktes på [email protected] og tlf +45-29-90-33-35.
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article