Den krævende generation Y: Work-life-balance bliver vigtigere på forretningsrejser
KØBENHAVN, Danmark, January 27, 2016 /PRNewswire/ --
Den nyeste generation af arbejdstagere - Generation Y eller Millennials - kræver mere af arbejdsgiverne end bare en god kantineordning og fitness-tilbud. Den værdiforøgelse, som allerede finder sted på private rejser, vinder nu også indpas på forretningsrejser. I tider med mangel på kvalificeret arbejdskraft er det et vigtigt kriterium for valget af arbejdsgiver, hvordan firmaer understøtter medarbejdere på forretningsrejser. Work-life-balancen på forretningsrejser bliver stadig vigtigere, især for unge arbejdstagere. Disse resultater fremgår af undersøgelsen "Business Trips", som BCD Travel har fået lavet. Undersøgelsen giver et overblik over relevante temaer inden for forretningsrejser, og bygger på en rundspørge hos topledere i virksomheder med mere en 100 ansatte.
Virksomheder har fokus på work-life-balancen på forretningsrejserne, og reagerer på kravene fra de yngste ansatte om muligheden for at kombinere arbejde og privatliv. Tre fjerdedele af de danske virksomheder tager under planlægningen af forretningsrejser derfor hensyn til lange weekender, helligdage og ferier, så de ansatte kan tilbringe feriedage sammen med familien. "Tilfredshed på arbejdspladsen fører på lang sigt til stigende arbejdsgiver-loyalitet. Derfor bør virksomheder være opmærksomme på at understøtte sine ansatte i en afbalanceret work-life-balance på forretningsrejser. Begge parter har gavn af et sådant ansættelsesforhold", siger Per Markussen, Vice President Commercial hos BCD Travel Nordic.
65 procent af de adspurgte virksomheder tager hensyn til de ansattes interesser og ønsker, eksempelvis ved valget af transportform. 73 procent er under reservationen opmærksomme på stressfri og komfortable rejseforhold. Men også aspekter som øko-venlige rejser er i fokus for forretningsfolk. 26 procent af de adspurgte siger, at de på forretningsrejser bruger offentlig transport på destinationen.
Professionel rejserådgivning reducerer stress på forretningsrejserne
"Problemfri planlægning af en forretningsrejse med bekvemt planlagte rejseruter samt visheden om at kunne kontakte en rejsekonsulent i tilfælde af uforudsete hændelser, reducerer stress og bidrager til medarbejdertilfredshed.", fortsætter Per Markussen. Forretningsrejsebureauer hjælper ved individuel rejseplanlægning, der tager højde for medarbejdernes velbefindende. Ved valget af hoteller tager de eksempelvis højde for kriterier som trafikale placering , wellness-faciliteter og trådløs internetadgang på værelserne. Desuden giver forretningsrejsebureauer anbefalinger og rådgivning til virksomheder ved formuleringen af en afbalanceret rejsepolitik. "I tider med mangel på kvalificeret arbejdskraft må virksomhederne gøre sig ekstra umage for at tiltrække de rigtige medarbejdere. Specielt for forretningsrejsende er stressniveauet ofte højt. En god rejseadministration og klare retningslinjer kan derfor være afgørende faktorer inden for arbejdsgiver-markedsføring", siger Per Markussen.
Om undersøgelsen
I undersøgelsen "Business Trips" blev 100 ledere fra virksomheder med mere end 100 ansatte adspurgt. Undersøgelsen blev udført telefonisk fra august til september 2015.
Om BCD Travel
BCD Travel hjælper virksomheder med at udnytte det fulde potentiale i rejseomkostningerne: Vi sørger for, at de rejsende er sikre og produktive på farten, og at de, selv mens de rejser, er i stand til at træffe fornuftige beslutninger. Travel-managers og indkøbere hjælper vi til at få større succes med deres forretningsrejsekoncept. Og ledere kan stole på, at vi får deres forretningsrejsestrategi til at afspejle virksomhedens mål. Kort sagt: Vi hjælper vores kunder med at rejse intelligent og opnå mere - i 110 lande, og takket være mere end 11.000 kreative, engagerede og erfarne medarbejdere. Vores kundeloyalitetsrate på 96 % gør os til brancheledende, hvad angår kundetilfredshed - med en omsætning på 24,2 mia. USD i 2014. Du kan læse mere om os på http://www.bcdtravel.de
Pressekontakt:
Per Markussen
Vice President Commercial, Nordic
Kirsten Walthers Vej 7
2500 Valby
Tel: +45-2895-4617
[email protected]
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article