DocuSign løfter sløret for initiativet 'Invest for Europe' forud for ny EU-forordning
Selskabet annoncerer nye standardbaserede signaturer, løsninger inden for hybrid cloud deployment, tre europæiske datacentre samt tillidstjenesteudbyderprogram, kommenterer xDTM-udvikling
LONDON, 8 juni 2016 /PRNewswire/ -- DOCUSIGN MOMENTUM '16 – DocuSign, verdensførende inden for e-signatur og styring af digitale transaktioner (Digital Transaction Management, DTM) offentliggjorde i dag initiativet 'Invest for Europe'. Som led i dette løftede virksomheden også sløret for dens nye standardbaserede signatur-suite, løsninger inden for hybrid cloud deployment, tre europæiske datacentre med yderligere to under udarbejdelse samt et nyt tillidstjenesteudbyderprogram. Virksomheden noterede sig også udvidelsen af xDTM Standard Association med et ny europæisk rådgivende udvalg. Samlet set sætter dagens nyhed europæiske organisationer i stand til at gennemføre den digitale transformation med tillid og tryghed.
Logo - http://photos.prnewswire.com/prnh/20151102/283113LOGO
Selvom transformationen står højt på dagsordenen i europæiske organisationer uanset størrelse, har virksomheder måtte fokusere på overholdelse af e-signaturkravene i hvert EU-medlemsland i stedet for at vælge den bedste løsning for kunderne. Fra 1. juli vil den nye eIDAS EU-forordning forenkle og standardisere lovgivningen for e-signaturer og fremme ét digitalt marked i EU. Resultatet vil fremskynde Europas digitale transformation og lette e-handel med resten af verden.
"Timingen af DocuSigns investering i Europa synes at være perfekt i forhold til den nye forordning, der træder i kraft til juli," siger Paul Achleitner, bestyrelsesformand i Deutsche Bank og bestyrelsesmedlem i Daimler og Bayer. "Kombinationen af denne nye lovgivning og udvidelsen af DocuSigns Global Trust Network vil komme til at fremme Europas digitale transformation."
På konferencen DocuSign MOMENTUM '16 i London viste virksomheden i dag, hvordan dens platform gør det muligt for virksomhederne at automatisere og håndtere alle deres digitale arbejdsgange ved hjælp af lokalt forankrede e-signaturer, der overholder eIDAS-forordningen. DocuSigns nye standardbaserede signatur-suite vil sikre, at virksomheder af alle størrelser kan konkurrere med hurtighed og spændvidde, i et marked hvor e-signaturer nu standardiseres i hele EU.
"Ved at udnytte lovændringen, som er lige om hjørnet, er DocuSign klar til yderligere at fremme Europas digitale transformation," siger Keith Krach, bestyrelsesformand og CEO i DocuSign. "Det er det mest modige initiativ, vi har taget i vores virksomheds historie, målt på investeringens størrelse, rækkevidde og betydning. Det spænder over to års teknologiske gennembrud, omfattende platformudvikling, tre globale opkøb og datacentre i Amsterdam, Frankfurt og Paris."
DocuSign fremhævede også dets seneste kundedrevne innovation med en ny hybrid cloud deployment-løsning. Med løsningen, som er tilgængelig til efteråret, kan virksomheder bruge DocuSigns standardbaserede signatur-suite og stadig bevare kontrollen over autentifikationen af underskriverne – herunder sikkerheden og placeringen af deres data – alt sammen bag deres egen firewall.
"Vores hybrid cloud er udviklet til virksomheder, som har et øget behov for kontrol pga. særlige regler eller organisationspolitikker, så de kan styre risikoen og overholdelse af kravene på en måde, som passer dem bedst," udtaler Ron Hirson, produktansvarlig i DocuSign. "Tilsammen hjælper vores seneste innovationer virksomheder i EU med at blive fuldt digitale ved at give dem flere valgmuligheder til deres forretning."
"Ved dette års World Economic Forum i Davos var ledere verden over samlet for at fremme den fjerde industrielle revolution, der vil transformere vores verden og økonomier som aldrig før," sagde Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesmedlem i World Economic Forum, SAP, Allianz, Siemens, Maersk Group og Bang & Olufsen. "Den europæiske lovændring kommer til at accelerere DocuSigns Global Trust Network og muliggøre hurtige, gnidningsfrie, sikre transaktioner i hele Europa og resten af verden."
DocuSign Global Trust Network samler kræfterne fra europæiske og globale strategiske investorer bl.a. SAP, Deutsche Telekom, BBVA, Salesforce, Microsoft, Visa, Google, Intel og Dell. DocuSign offentligjorde for nylig strategiske samarbejder med IBM, Cisco og Deloitte, som sluttede sig til DocuSign Global Trust Network under virksomhedens konference MOMENTUM '16 i San Francisco for kunder, udviklere og samarbejdspartnere i april.
"Det grundlæggende i Deutsche Telekoms succes med at servicere kunderne er gennemførelsen af den digitale transformation hen imod en fuldt digitaliseret forretning, samtidig med at vi leverer innovative digitale løsninger til vores kunder," siger Tim Hottges, CEO i Deutsche Telekom, bestyrelsesformand i T-Mobile og bestyrelsesmedlem i BT. "DocuSign gør enhver beslutning, godkendelse, proces og signatur fuldt ud digital, så alle kan udføre deres arbejde når som helst, hvor som helst og fra hvilken som helst enhed med tillid og tryghed. Vores strategiske samarbejde med DocuSign som den globale standard for digital transaktionsstyring er ikke kun blevet en højt prioriteret bestanddel i vores digitale transformation. Det har også hjulpet vores kunder med at blive digitale og bevare fremdrift i hverdagen og forretningen."
Med dagens nyhed redegjorde DocuSign også for deres nye tillidstjenesteudbyderprogram. Virksomheden udvider sit partnerprogram med certifikatcentre (Certificate Authorities, CA) og tillidstjenesteudbydere (Trust Service Providers, TSP). Det gør det muligt for kunder over hele Europa at styrke tilliden til deres løsninger lokalt ved at integrere dokumenterede partnertjenester såsom identitetsgodtgørelse, identitetsstyring og dokumentarkivering. Athens Exchange Group, Intesa IBM og Firmaprofesional er blandt de seneste, som har tilsluttet sig DocuSigns partnerprogram.
"Vores digitale skift er helt og aldeles fokuseret på at opfylde vores kundes behov for data og analyse af betydning for deres forretning," siger William Lewis, CEO for Dow Jones (News Corp) og publisher af Wall Street Journal. "Dow Jones opererer på tværs af flere europæiske markeder, og sammen med andre virksomheder hilser vi den styrkede tiltro velkommen, som eIDAS vil bibringe digitale transaktioner."
I en relateret nyhed offentliggjorde xDTM Standard Association, som DocuSign er stiftende medlem af, nedsættelsen af et nyt europæisk rådgivende udvalg. BASF, Linklaters, Olswang og SAP m.fl. har indtrådt i udvalget for at understøtte tilvejebringelsen af et betroet digitalt miljø, som beskytter og sætter organisationer og forbrugere i stand til at drive forretning på en sikker måde overalt i verden. De centrale krav i xDTM Standard inkluderer bl.a. sikkerhed, databeskyttelse, gyldighed, tilgængelighed, skalerbarhed, universalitet og interoperabilitet.
"Som verdens førende kemikaliefabrik driver BASF fabrikker og lagerbygninger i næsten alle lande og servicerer stort set alle erhverv," siger Robert Blackburn, direktør for BASF. "Den nye EU-forordning, som træder i kraft i næste måned, vil hjælpe os med drage fordel af DocuSign Global Trust Network."
For yderligere information om DocuSign se venligst www.docusign.co.uk. For yderligere information om DocuSign Summer '16 Release se venligst http://docusign.com/blog/dive-into-the-docusign-summer16-release. Og for yderligere information om DocuSign MOMENTUM '16 i London se venligst momentum.docusign.com/london/en.
Kontakt:
Gregor Perotto
DocuSign
[email protected]
Michel Creane
Chameleon PR i DocuSign
[email protected]
Om DocuSign, Inc.
DocuSign® ændrer måden at gøre forretning på ved at give alle mulighed for at sende, underskrive og håndtere dokumenter, når som helst, hvor som helst og fra hvilken som helst enhed med tillid og tryghed. DocuSign and Go for vedvarende fremdrift i hverdagen og forretningen. For yderligere information se venligst www.docusign.co.uk, kontakt +44 203 714 4800 eller følg os på Twitter, LinkedIn og Facebook.
Copyright 2003-2016. DocuSign, Inc. ejer DOCUSIGN(R) og alle tilhørende varemærker (www.docusign.com/IP). Alle andre varemærker nævnt heri tilhører de respektive indehavere.
Share this article