En innovativ smertebehandling vil blive testet i et af de største kliniske forsøg inden for kræftsmerter
AACHEN, Tyskland, June 10, 2014 /PRNewswire/ --
Over 500 patienter, der lider af stærke kroniske kræftsmerter, i Danmark kan deltage i et af de største forsøg inden for kræftsmerter på 145 hospitaler fordelt på 21 lande over hele verden.
Mange kræftpatienter lider af stærke kroniske smerter i forbindelse med deres kræftsygdom. Desværre er mange af disse patienter utilfredse med deres nuværende behandlingsmuligheder for administrationen af deres smerter grundet begrænsninger af disse behandlinger.[1] Den tyske farmaceutiske virksomhed Grünenthal er i gang med en undersøgelse af effektiviteten og sikkerheden i forbindelse med det nye smertestillende middel cebranopadol til behandling af stærke kroniske smerter samt perifere neuropatiske smerter. Patienter, der lider af stærke kræftsmerter, bliver opfordret til at undersøge, hvorvidt de kan deltage i et stort kræftsmerte fase III forsøg, det såkaldte CORAL forsøg. CORAL forsøget har som formål at vise, at testpræparatet cebranopadol kan være ligeså effektivt som smertestillende middel som en standard opioid til kræftpatienter, samtidig med at der er færre kendte bivirkninger. Det første forsøg med cebranopadols fase III kliniske program, som også omtales som OCEANIC PROGRAM®, vil Grünenthal starte CORAL forsøget på 145 hospitaler fordelt på 21 lande, heriblandt Danmark. Det forventes, at over 500 patienter vil gennemføre forsøget inden 2016. Der findes flere oplysninger om CORAL forsøget og de deltagende hospitaler på http://www.oceanic-program.com
Under CORAL forsøget bliver patienter, der lider af stærke kroniske kræftsmerter, behandlet med cebranopadol eller morfin for at sammenligne effektiviteten og sikkerheden. I mange lande betragtes morfin som standardpræparat, når det gælder smertestillende midler i behandlingen af kræftsmerter, men der findes en lang række ulemper, eksempelvis bivirkninger. Derfor er CORAL forsøget udformet til at vurdere, hvilke yderligere fordele cebranopadol kan give patienter, der lider af stærke kroniske kræftsmerter, sammenlignet med morfin.
"Cebranopadol er vores seneste resultat fra R&D-afdelingen," udtalte dr. Klaus-Dieter Langner, CSO og medlem af Corporate Executive Board hos Grünenthal. "Hos Grünenthal bestræber vi os konstant på at kunne forbedre livskvaliteten for vores patienter. For patienter, der lider af stærke kroniske kræftsmerter, håber vi at CORAL forsøget kan demonstrere, at det er muligt at forbedre deres situation. Derfor opfordrer vi alle patienter med stærke kræftsmerter til at deltage i CORAL forsøget, for at hjælpe os med bedre at kunne forstå dette præparats potentiale og kunne tilbyde det til patienterne så snart som muligt."
Om cebranopadol
Cebranopadol blev opdaget af forskere hos Grünenthal, der er en farmaceutisk virksomhed i Tyskland. Nu er det ved at blive udviklet internationalt til behandling af forskellige former for smerter af Grünenthal og dennes udviklingspartner, Forest Laboratories, Inc., der er en farmaceutisk virksomhed i USA. Cebranopadol er p.t. under klinisk udvikling, og det er endnu ikke godkendt eller registreret i nogen lande, dvs. at det endnu ikke er offentligt tilgængeligt, heller ikke på apoteker.
Cebranopadol er et nyt smertestillende middel, der virker som en NOP- og opioidreceptor-agonist. Smertestillende midler der er tilgængelige i dag omfatter bl.a. oxycodon, morfin og fentanyl, der virker som my-opioidreceptor men ikke som NOP-receptor. Baseret på prækliniske forsøg har cebranopadol en stærk og bred smertestillende virkning på en lang række forsøgsdyr med akutte, inflammatoriske, viscerale, neuropatiske- og kræftsmerter, og der er færre bivirkninger end ved brug af my-opioid. Cebranopadols enestående virkningsmekanisme er måske særlig velegnet til administration af moderate til stærke kroniske kræftsmerter indbefattet neuropatiske smerter. Hvis du ønsker flere oplysninger, så besøg http://www.oceanic-program.com
Om Grünenthal
Grünenthal koncernen er en uafhængig, familieejet, international forskningsbaseret farmaceutisk virksomhed med hovedkvarter i Aachen, Tyskland. Virksomheden bygger på sin enestående position inden for smertebehandling, og målet er at blive den mest patientfokuserede virksomhed i branchen og dermed førende inden for terapifornyelse. Grünenthal er en af de sidste fem tilbageværende forskningsorienterede farmaceutiske virksomheder med hovedkvarter i Tyskland, som investerer kraftigt i forskning og udvikling. Omkostningerne til forskning og udvikling beløb sig til omkring 27 % af omsætningen i 2013. Grünenthals forsknings- og udviklingsstrategi har fokus på udvalgte områder inden for terapi og hypermoderne teknologier. Vi bestræber os på at udvikle nye metoder til smertebehandling, der både er bedre og mere effektive, og som har færre bivirkninger end de nuværende terapier. Totalt har Grünenthal koncernen datterselskaber i 25 lande over hele verden. Grünenthals produkter sælges i over 155 lande, og der er ca. 5.500 medarbejdere i Grünenthal koncernen globalt. I 2013 opnåede Grünenthal en omsætning på 901 millioner EUR.
Referencer:
- Breivik H, Collett B. Survey of chronic pain in Europe: Prevalence, impact on daily life and treatment. European Journal of Pain 2006; 287-333
Kontakt: Frank Schönrock, Vice President Public Engagement, Tlf.: +49-241-569-1568, Fax: +49-241-569-3539, [email protected] , Grünenthal GmbH, 52099 Aachen, Tyskland, http://www.grunenthal.com.
Share this article