KØBENHAVN, March 4, 2014 /PRNewswire/ --
Hotelpriserne steg med tre procent i 2013, og en region havde for første gang nogensinde højere priser end før den økonomiske krise. Det viser det seneste Hotel Price Index fra Hotels.com
Ifølge det seneste Hotel Price IndexTM(HPI™) fra Hotels.com™ steg de gennemsnitlige hotelpriser med tre procent på verdensplan i løbet af 2013. Det betyder, at der i fire år i træk har været en jævn stigning i hotelpriser siden det markante fald i forbindelse med det økonomiske kollaps i 2008/2009.
(Logo: http://photos.prnewswire.com/prnh/20120628/540164 )
Med et udgangspunkt på 100 i 2004, måler HPI'en de reelle priser, som hotelgæster rent faktisk betaler for deres hotelophold verden over. HPI'en for 2013 ligger på 110 og på trods af de seneste stigninger, ligger det derved syv point lavere, end det højeste niveau i 2007. Tallet for 2013 er kun ti procent højere end ved begyndelsen.
Latinamerika har oplevet deres hidtil stærkeste resultat med en stigning i hotelpriser på fem procent, og overgår derved det niveau, som de oplevede lige inden krisen. Prisstigningen skyldes den stigende efterspørgsel, der er kommet efter flere beretninger om en solid økonomisk vækst i de latinamerikanske vækstmarkeder.
Johan Svanstrom, direktør for Hotels.com fortæller: "Ifølge UNWTO (FNs organisation for turisme) steg internationale turistankomster i 2013 med fem procent og nåede globalt et rekord højt tal på lidt over 1 milliard, hvilket er langt over forventningerne. Stigningerne i hotelpriserne, som vi kan afrapportere i dag, afspejler denne tendens".
"Der er ingen tvivl om, at de europæiske hotelpriser er nogle af de priser, der er blevet hårdest ramt af den økonomiske krise. Dog er der meget, der tyder på, at det økonomiske pres er ved at lette, hvis det da ikke allerede er helt ovre".
"Kigger man fremad, er der ét fænomen, der vil have indflydelse på de globale hotelpriser i 2014, og det er den store stigning i sportsfans, som rejser ud for at opleve de mange store sportsbegivenheder, der finder sted i år. Både OL i Sochi og de Paralympiske Lege i henholdsvis februar og marts samt verdensmesterskabet i fodbold i Brasilien til sommer," tilføjer Johan Svanstrom.
Flere områder i Nordamerika har oplevet en højere beskæftigelse, hvilket har hjulpet de nordamerikanske hotelpriser til en stigning, der matcher den globale stigning på tre pct.
Hotelpriserne i Europa og Mellemøsten steg med to procent. I takt med at flere økonomiske analyser viser, at Europa får rystet krisen mere og mere af sig, er der flere af de europæiske lande, der blev ramt hårdt af krisen, der oplever mere stabile priser og i nogle tilfælde endda sunde prisstigninger.
Hotelpriserne i stillehavsområdet oplevede hverken prisfald eller -stigninger. Et mindre antal af forretningsrejsende der rejste indenrigs i Vestaustralien, kombineret med en devaluering af den australske dollar, havde en neddæmpende effekt på gennemsnitspriserne.
Omvendt så faldt hotelpriserne i Asien med to procent. Det er godt nyt for dem, der rejser til Asien, da landet fortsat tilbyder nogle af verdens billigste hotelpriser. Devalueringen af yen, rupien og rupiahen i kombination med en nedgang af rejsende til Kina bidrog til faldet i hotelpriserne, og det på trods af at antallet af rejsende fra Kina forbliver uændret. Fortsat ses også en tendens til mere rejseaktivitet inden for landets grænser.
Om Hotels.com
Hotels.com er en af de ledende online bookinghjemmesider med mere end 260.000 tilknyttede hoteller i mere end 200 lande, der spænder fra internationale hotelkæder og all-inklusive ressorter til lokale favoritter og Bed and Breakfast samlet med al den information, du skal bruge, for at booke det perfekte hotelophold.
Hotels.com drager nytte af at indgå i et af verdens største forhandlingsteams inden for hotelbranchen, som forhandler de bedste priser til sine kunder, herunder tilbydes der ofte udsalg, særtilbud og kampagner. Regelmæssige nyhedsbreve tilbyder eksklusive tilbud og varsler kommende kampagner og tilbud. Derudover findes der på Hotels.com mere end 10 mio. brugeranmeldelser fra kunder, som rent faktisk har boet på hotellerne, hvilket er med til at sikre Hotels.com's kunder den bedst mulige information forud for en booking.
Share this article