COPENHAGEN, August 21, 2013 /PRNewswire/ --
Hotels.com's Chinese International Travel Monitor 2013 viser, at kineserne i stigende grad rejser på egen hånd
Kineserne overgår nu både tyskerne og amerikanerne, når det gælder størrelsen på rejsebudgettet. Kinesernes rejsemønstre er dog i udvikling i mere end en forstand. Således bryder flere kinesiske rejsende med grupperejserne og vover sig ud i verden på egen hånd. Dette er blot en af de observationer, som Hotels.com's Chinese International Travel Monitor, der sætter fokus på kinesiske rejsendes vaner og præferencer, belyser.
(Logo: http://photos.prnewswire.com/prnh/20120628/540164 )
(Photo: http://photos.prnewswire.com/prnh/20130821/634651-INFO )
Kina har overhalet både Tyskland og USA, når det gælder rejsebudget. Således spenderede kineserne sidste år 102 milliarder US dollars på internationale rejser, hvilket svarer til en stigning på mere end 40 pct. ift. 2011.[1]
Den seneste udgave af det årlige Chinese International Travel Monitor (CITM), som er den anden af sin slags, og som netop er udgivet af hotelbookingportalen Hotels.com, afdækker betydelig indsigt i den skiftende adfærd blandt kinesiske rejsende og i, hvordan den globale hotelbranche tilpasser sig denne udvikling.
Faktum er nemlig, at antallet af kinesiske rejsende bliver flere, og at deres rejsemønstre er under udvikling. 75 pct. af hotellerne, der har deltaget i undersøgelsen, melder da også, at de kinesiske rejsende nu udgør op mod 5 pct. af deres samlede forretning, mens 45 pct. fortæller, at de har oplevet en stigning i antallet af kinesiske gæster det seneste år.
Hotels.com's Chinese International Travel Monitor for 2013 er foretaget blandt mere end 3.000 kinesiske internationale rejsende og mere end 1.500 hotelejere rundt omkring i verden.
Hotelejere ser lyst på kinesiske gæster
De største stigninger i antallet af kinesiske gæster ses i APAC-landene, hvor 61 pct. af hotelejerne melder om flere rejsende fra Kina.
Men hotelejere rundt omkring i verden ser generelt Kina som et positivt vækstmarked over de kommende år. Hver tiende forventer således en stigning på mere end 50 pct., mens knap halvdelen (47 pct.) forudser en stigning på mellem 11 og 50 pct. i omsætningen i forbindelse med kinesiske gæster.
Kineserne rejser for sjov og alene
Hvilken type rejsende, hotelejerne kan forvente i fremtiden, afslører Hotels.com's CITM også.
Ifølge rapporten har langt størstedelen af de kinesiske rejsende i 2012 nemlig været på farten som fritidsrejsende (96 pct.), mens halvdelen (52 pct.) har været i udlandet i forbindelse med forretningsrejser.
--------------------------------------------------
1. United Nations World Travel Organisation World Tourism Barometer, april 2013, hentet 16. juli 2013, http://mkt.unwto.org/en/barometer
Og mens turister fra Kina tidligere har været forbundet med grupperejser, så ser det ud til at være en stigende tendens, at kinesiske rejsende tager på ferie på egen hånd. Således svarer knap to tredjedele (62 pct.), at de foretrækker at rejse uafhængigt og altså ikke som del af en gruppe.
Denne udvikling bekræftes af de adspurgte hotelejere, der angiver, at 70 pct. af de kinesiske gæster nu rejser på egen hånd.
"2013-udgaven af Chinese International Travel Monitor viser, at kineserne i stigende grad bevæger sig fra grupperejser til individuelle rejser. Vores undersøgelse sidste år antydede denne udvikling, men nu foretrækkes rejser på egen hånd tilsyneladende af størstedelen af de kinesiske rejsende. Denne udvikling er man nødt til at tage med i sine overvejelser, når man som regering udarbejder visumregler og processer omkring dette. I Danmark arbejder man da også intenst på at gøre det nemmere og hurtigere for bl.a. kineserne at søge visum, hvilket er vejen frem, hvis man vil tiltrække endnu flere kinesiske rejsende," mener Johan Svanstrom, Managing Director for Hotels.com Asia Pacific.
Der er stadig rum til forbedring
Selvom flere lande enten har lempet visumreglerne eller er på vej til det, så fremhæver Hotels.com's CITM stadig områder, hvor der er plads til forbedringer, hvis man vil tage bedst muligt imod de rejsende fra Kina. Muligheden for at bruge kinesiske betalingsmetoder ses således som det vigtigste ift. hotellet, og over en fjerdedel (26 pct.) af de kinesiske rejsende tilkendegiver, at de her savner forbedringer på dette område.
Tre fjerdedele (75 pct.) af kineserne savner i øvrigt, at hotellerne bliver bedre til at oversætte deres materialer, såsom velkomstmapper, hjemmesider samt sørge for tv-programmer og aviser tilpasset de kinesiske besøgende. I øvrigt tilkendegiver fire ud af ti (42 pct.), at de ønsker mere hotelpersonale, der taler mandarin.
Selvom en fjerdedel af hotelejerne i undersøgelsen (25 pct.) angiver, at de tilbyder uddannelse i kulturbevidsthed til deres personale, således at de er bedre rustet til at tage imod kinesiske gæster, så tilbyder blot hver tiende (11 pct.) velkomstmateriale på mandarin. Herudover har lidt over halvdelen af hotellerne (56 pct.) på globalt plan det seneste år investeret mindre end 10.000 US dollars[2] i at udvikle programmer og produkter, der er specielt udviklet til at behage kinesiske gæster.
Familie, venner og sociale medier lokker
--------------------------------------------------
2. Adspurgt "Hvor mange penge (i USD) har din ejendom investeret i programmer eller produkter specifikt til de kinesiske gæster over de seneste 12 måneder?", svarer 56 procent, at de har investeret under $10,000.
Når det kommer til at finde inspiration til og bestille rejser, spiller de personlige anbefalinger i øvrigt en stadig mere afgørende rolle. Knap hver tredje (30 pct.) af de kinesiske rejsende tilkendegiver nemlig, at de rådfører sig med familie og venner, efterfulgt af besøg på online rejsebookingportaler og anmeldelsessites.
Mere end en fjerdedel af de kinesiske rejsende (27 pct.) bruger sociale medier, når de skal træffe beslutninger om feriemål. Dette tal stiger til 33 pct., når den rejsende er under 35 år.
"Denne type indsigt understreger behovet for, at hotellerne tilpasser deres strategi for markedsføring og har fokus på online- og sociale medier, hvis de vil tiltrække kinesiske gæster. Mens CITM viser, at hotelejere gør positive skridt i retning af at tilpasse sig et mere mobilt og kyndigt kinesisk rejsemarked, så viser undersøgelsen også behovet for, at hotelbranchen i højere grad tilpasser faciliteter og tjenester, så det appellerer til verdens største gruppe af rejsende," mener Johan Svanstrom og tilføjer:
"Hertil kommer, at programmer, der gennemføres af flere regeringer og turistmyndigheder for at tiltrække og lette vejen for kinesiske rejsende, er et skridt i den rigtige retning. Men tempoet for væksten i mængden af kinesiske rejsende synes at overgå tempoet i tilpasningen i hotelbranchen."
Om Hotels.com's Chinese International Travel Monitor:
Hotels.com's Chinese International Travel Monitor (CITM) indsamler data direkte fra kinesiske internationale rejsende og internationale hotelejere.
Undersøgelsen blev gennemført i maj 2013 via TNS blandt et repræsentativt udsnit af 3.000 kinesiske beboere i Kina, der havde betalt for indkvartering på en international rejse mindst én gang i de seneste fem år. Spørgeskemaet omfattede emner, herunder, men ikke begrænset til, rejseadfærd, bookingmetoder og præferencer for indkvartering.
Hotels.com har foretaget en samlet undersøgelse af mere end 1.500 Hotels.com hotelpartnere i løbet af maj/juni 2013. Der indkom i den forbindelse svar fra Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Colombia, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Hong Kong, Indien, Irland, Italien, Japan, Mexico, Holland, New Zealand, Norge, Rusland, Singapore, Spanien, Sverige, Schweiz, Taiwan, Thailand, Storbritannien og USA.
Om Hotels.com
Hotels.com er en af de ledende online bookinghjemmesider med mere end 220.000 tilknyttede hoteller i mere end 200 lande, der spænder fra internationale hotelkæder og all-inklusive ressorter til lokale favoritter og Bed and Breakfast samlet med al den information, du skal bruge, for at booke det perfekte hotelophold.
Hotels.com drager nytte af at indgå i et af verdens største forhandlingsteams inden for hotelbranchen, som forhandler de bedste priser til sine kunder, herunder tilbydes der ofte udsalg, særtilbud og kampagner. Regelmæssige nyhedsbreve tilbyder eksklusive tilbud og varsler kommende kampagner og tilbud. Derudover findes der på Hotels.com mere end 7 mio. brugeranmeldelser fra kunder, som rent faktisk har boet på hotellerne, hvilket er med til at sikre Hotels.com's kunder den bedst mulige information forud for en booking.
Gennem sit førende loyalitetsprogram Welcome RewardsTM kan brugere optjene en ekstra overnatning for hver 10. opsparede nat på mere end 85.000 hoteller.
Hotels.com har prisgaranti, hvilket vil sige, at hvis en kunde kan finde den samme bookingaftale billigere andetsteds på et allerede betalt hotel, vil Hotels.com matche prisen. Rejsende kan booke hoteller online eller ved at kontakte vores flersprogede kundeservicecenter.
Special-designede apps til smartphones og tablets giver brugerne mulighed for at søge på og booke mere end 20.000 sidste-øjebliks-tilbud fra hele verden. App'en kan downloades gratis her og på Hotels.com's hjemmeside.
De seneste 8 år har Hotels.com, to gange om året, udgivet en prisbelønnet oversigt over udviklingen i de internationale hotelpriser kaldet Hotels.com Hotel Price IndexTM (HPI®). Oversigten udgives nu i 31 nationale udgaver og kan findes her.
Følg Hotels.com på Facebook, Twitter og YouTube.
Hotels.com er en del af Expedia Inc., som er det største online rejsebureau i verden med en omfattende portefølje, der inkluderer nogle af verdens mest velkendte varemærker.
Share this article