Norges største finanskoncern, DNB, betror HCL driften af bankens IT-systemer
OSLO, Norge og NOIDA, Indien, May 7, 2014 /PRNewswire/ --
I en aftale til $ 400 mio. får HCL hovedansvaret for driften af infrastruktur og applikationer for alle DNB's mange forskellige leverandører.
DNB Bank ASA, som er Norges største bank og en af verdens førende maritime shipping-banker, og HCL Technologies, som er en af de førende globale udbydere af IT-tjenester, meddelte i dag, at de har indgået en strategisk aftale til USD 400 millioner. HCL skal varetage IT-infrastrukturen og driften af applikationer for alle DNB's forretninger i hele Norge og virksomhedens vigtigste internationale driftssteder.
Som en del af aftalen skal HCL migrere og omlægge DNB's systemer og infrastruktur fra den nuværende IT-partner og oprette to nye datacentre i Norge. Det primære fokus vil være på at sikre en brugeroplevelse i verdensklasse for bankens 2,5 millioner privatkunder og slutbrugere af alle DNB's produkter, herunder almindelige bankforretninger og brug af netbank, kort, forsikring, kapitalmarkeder, betalinger og finansiering.
Liv Fiksdahl, administrerende vicedirektør/virksomhedsleder for DNB Bank ASA, udtalte: "DNB har foretaget en omfattende markedsvurdering over de seneste 18 måneder med henblik på at vælge en foretrukken partner, der kan varetage DNB's IT-drift på verdensklasseplan, som det passer sig for en bank som DNB. Til det formål er vi glade for at have indgået et partnerskab med HCL Technologies. HCL har udvist ekspertise inden for håndtering af betydelige omlægninger for store kunder i den finansielle sektor, og med HCL's varetagelse af driften er det vores mål at levere en førsteklasses brugeroplevelse til DNB's brugere."
"Vi er stolte over, at DNB har valgt HCL som sin foretrukne partner til at omlægge, forbedre og varetage bankens IT-drift," kommenterede Ashish Gupta, administrerende vicedirektør og chef for EMEA-området for HCL Technologies, ISD. "Førende globale banker ser sig om efter måder, hvorpå de kan forbedre deres opgavekritiske IT-drift for at kunne levere en kundeservice i verdensklasse i et stadig mere komplekst teknologisk, lovreguleret og omkostningsbevidst miljø. HCL vil anvende deres "Enterprise of the Future (EoF) framework" for ikke blot at gøre det muligt for DNB at omlægge IT-infrastrukturen, men også at udvikle IT-driften yderligere. Dette vil sikre, at banken er fleksibel nok til at tilpasse sine IT-systemer, så den kan imødekomme forretningsbehovet på en sikker måde, som er i overensstemmelse med lovgivningen, ved hjælp af en "Digital Fortress"-struktur. Aftalen med DNB vidner også om vores stadig større styrke som foretrukken udbyder for 2.0-generations outsourcingmarkedet som følge af de meget komplekse omlægningsopgaver, vi har løst på en vellykket måde for vores kunder inden for mange sektorer."
Klik her for at se hele pressemeddelelsen.
Kontakt: Prachi Bharga, +91-9899496771 [email protected]
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article